De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Skaanshave, 250 Tønder Land. Denne Skov var indtil
1843 et sandt Uføre, druknet i Vand. Gamle Ege, Elle,
Hvidtjørn, toptørre Bøge og en Masse stevnede Avnbøge ud-
gjorde Bevoxningen. Efterat Skoven var bleven afgravet og de
gamle Ege successivt afdrevne, har Bøgen næsten udbredt sig
over hele Skoven og vil snart have fortrængt de andre Træ-
arter.
Knuthenborg Hestehave er ikke mer end 71 Tønder
Landstor, men er med Hensyn til vort Emne en af de vigtigste.
Jordbunden var nemlig overmaade fugtig, og derfor stødte
Bøgens Udbredning her paa store Vanskeligheder, som dog
efterhaanden overvindes. Hvad der oggaa tjener til, at et
Besøg i denne Skov er mere oplysende end i de andre Skove,
er, at Bøgens Fremtrængen her kider sig saa godt forfølge i
sine forskjellige Stadier.
I. Den sydlige Del af Skoven er Egeskov med
en tæt Underskov af Hassel og Naur, derimellem enkelte stygge
Bøge, som kun naae Egens halve Høide.
II. Den mellemste og største Del afSkoven er under
foryngelse, hvilket lier bestaaer i, at den gamle Egeskov
med Underskov skal afløses afBogeopvæxt. Den meget fug-
tige Jordbund bevirker stor Uregelmæssighed og giver denne Del
et forvirret Udseende. Bevoxningen er opløst i Holme, der ere
afsondrede ved græsdækkede Lavninger. Holmene beslaae
især af Bøg; men Egen har beholdt nogle Pleiter. Nogle
Aske, [lasseler, gamle Ege og Bøge staae her ogsaa endnu.
Hele denne tilsyneladende forvirrede Bevoxning er gjennem-
skaaren af mange Grøfter, som med Tiden ville ordne det
Hele til en regelmæssig Bøgeskov.
HL Den næste Akt i Egeskovens Forvandling er frem-
stillet og omtalt i del Foregaaende (S. 204). Vi have her