De Danske Skove

249 en saa godt som sluttet 40aarig Bøgeskov med indblandede Ege. Altsaa: I860 var her en almindelig dansk Bøge- skov, hvor 1760 Kvæget græssede under Egens Kroner. I naturhistorisk Henseende ere Bøgene normale; men Forstmanden bemærker ved dem, at Stammerne ere for opløbne og Kronerne, for smaa (Kig. 18). Dette er det synlige Resultat af del Tryk, som Egene have øvet paa Bøgeopvæxten, der, da den undertrykkede Egene, led noget Modtryk, som er fremstillet i de opløbne Stammer og de smaa Kroner. I?or at opelske en Bøgeskov, hvis Stammer og Kroner skulde til- fredsstille de praktiske Fordringer, maatte der foregaae en ny Foryngelse, og det er saaledes først i den anden Generation, al den regelmæssige Bøgeskov kan fremstaae, eller, med andre Ord, der rnedgaaer 100 Aar, for at en saadan Hageskov kan fremstaae paa den gamle Egeskovs Grund. Kun i faa Skove modtager man el saa stærkt Indtryk af Grøfternes store Betydning for Opelskningen af Bøgeskov i Laalands gamle Egeskove, som her i Knuthenborg Heste- have. Hele Skoven er gjennemkrydset af Grøfter, som hvert Aar blive oprensede og ligge hverandre saa nær, at de tilligemed den opkastede Jord vanskeliggjøre Gangen. Da Grøfterne af Hensyn til Trærødderne ikke saaledes som paa en Mark skære hverandre under rette Vinkler, men kryd- ses i alle Retninger, kommer man uvilkaarlig til at tænke paa Løbegrave og Paralleler, der ere anlagte for at kue Egeskoven. Imidlertid maa man ikke slutte, at uden Grøfterne vilde Egen ikke vige Pladsen for Bøgen i disse Skove; thi vi rnaae betænke, at Hestehaven er nærved at være den fug- tigste af alle Knuthenborgs Skove, som ellers i Keglen ikke