De Danske Skove

260 Fremgang, hvilket først blev muligt, da Afgravningen i dette Aarhundrede skaffede Vandet Afløb. Paa Sønderlandet staaer derimod en Egeskov, som endnu synes utilgængelig for Bøgen. c. Als. At stærke Hugster forstyrre Egeskoven og begunstige andre Træarters Indtrængen, godtgjøres ogsaa ved de Foran- dringer i Skovbevoxningen, som ere skete i Arnkils-Sko- vene paa Als. Disse Skove ligge paa Arnkilsøre, en Halvø, der skyder sig ud i nordlig Retning imellem Augustenborg- fjord og Als Sund. Ligesom Tilfældet har været paa andre Halvøer, saaledes see vi ogsaa her, at Skovens Sammensæt- ning for en Tid har været forskjellig fra den, som fandtes paa den øvrige 0. Her findes fire smaa Skove, nemlig: Ulkebøl Bondeskov, Arnkilsmai, Arnkils Folekobbel og Arnkil-Frede. Den første Skov er endnu en Egeskov; Arn- kilsmai er derimod hovedsagelig nu en naturlig Bøgeskov, men gamle Folk fortælle, at her har været en Egeskov med mange gamle Ege, som bieve borttagne under den engelske Krig, da Hertugen af Augustenborg gav mange Ege til den danske Flaade. Delte Sagn bekræftes ved en Skovtaxation fra 1795; thi deraf see vi, at der i denne Skov, som kun er 21 Tønder Land stor, fandtes 630 Ege, hvoraf 350 vare mere end 24 Tommer i Tvermaal; men allerede dengang var Bøgen beredt til at indtage Skoven, riaar Leilighed tilbød sig; thi efter Taxationen fandtes der endel unge Bøge, som imidlertid gjennemsnitlig kun anslaaes til | Favn. Da de gamle Ege vare faldne, have disse Bøge paa den naturligste Maade ud- bredt sig over hele Skoven. Uden Menneskets Mellemkomst vilde Bøgens Seir være bleven meget forlialet.