De Danske Skove

259 have existeret i flere Aarhundreder, kan man dog ogsaa her spore Egeskoven. Der existerer nemlig en Synsforretning over Ulriksdals Skove fra 1690, som af flere Grunde maa an- sees for at være paalidelig. I denne omtales de af Skovene ved Maribo Sø, som henhøre til Ulriksdals Gods. Kaarup Vænge benævnes lier efter den nærliggende Landsby God s ted Skov, og der siges om den, at den bestaaer af nogle Olden- bøge her og der, af Åvnbøg og Naur, nogen Underskov af Torn og smaa Ellemoser. Heraf fremgaaer, at Bøgen alle- rede dengang der havde Overvægten; derimod om Ul- riksdals Skov, som nu er Bøgeskov og dengang hed Bispens 0, hedder det: »Derudi befindes temmelig Egeskov og god »Underskov af Avnbøg, Hassel og Naur og skjønne Ellemoser »til Dyrestader.« Her fandtes altsaa for ikke 200 Aar siden Egeskov, medens man, at dømme efter den nuværende Bøgeskovs Udseende, skulde antage, at denne i Here Aarhun-' dreder her har havt Magien. I Al sø Skov, som nu er Bøgeskov, vare dengang Eg og Bøg lige stærke; thi det hedder: »Til Alsø By er en smuk »ung Skov til Væxt af Risege og Risbøge; bemeldte unge »Skov er snart saa god som et Enemærke, efter som den af »Bønderne tilligemed deres Marker vorder indhegnet.« Heraf fremgaaer, at selv hvor Bøgeskoven synes at være gam- mel, er der Partier, hvor den knap er 200 Aar. Men hvad der alligevel er betegnende for disse Dele af den gamle Bøgeskov, er, at Forvandlingen her er foregaaet, uden at Mennesket har forandret Jordens Fugtighed, hvorimod den nye Bøgeskov, hvortil vi regne de til Bøgeskov forvand- lede Egeskove, som ligge i Grevskaberne Christianssæde, Knu- thenborg, Hardenberg og Baroniet Guldborgland, i det forrige Aarbundrede paa Grund af Fugtigheden ikke havde nogen 17*