De Danske Skove

258 Blandt disse Skove udmærker sig atter Ingstofte Bøgeskov; det er en 40—50aarig, regelmæssig, 215 Tdr. Land stor Skov, Stammerne ere ranke, frie for Mos og 8—10 Tommer tykke. Imellem Bøgene findes enkelte Avnbøge og Naur, men Egene ere saa godt som aldeles forsvundne; det er ikke Jordbundens Beskaffenhed, som har fordrevet Egen, men alene Bøgens frodige Væxt; thi i Egeplantningerne lykkes Egen fortræffelig, og man er berettiget til at antage, at her har været udmærket Egeskov før Bøgens Ankomst. Det er ogsaa ganske beteg- nende, at en af Ingstoftes Skove benævnes Bøgeskoven; det har altsaa engang været en Mærkelighed, at her var en Bøge- skov, medens hele det omliggende Skovland — Kjærstrup, Bremersvold, største Parten af Christianssæde, Knuthenborg, Hardenberg og tildels Aalholm Skove — var Egeskov. Det er mærkeligt, hvorledes denne Skovens eiendommelige Ka- rakter er begrundet i Jordsmonnets særegne Forhold; thi det er cn Kjendsgjerning, at Landet omkring Maribo Sø er den høieste Del af Øen, og det skraaner ned til alle Sider. Dette gjør sig strax gjældende i Skovens Sammensætning: saaledes er i Nørrehave, som kun ligger en Fjerdingvej Nord for Ingstofte Bøgeskov, Egen fremherskende; men den ligger ogsaa 15 Fod lavere og en Fjerdingvei fra Søen. [ de andre Bøgeskove ved Maribo Sø staaer der ligesom i de bedste sællandske Bøgeskove spredte Ege, som imidlertid ere i stadig Aflagen baade paa Grund af Jordbundens Beskaf- fenhed og Skovens regelmæssige Behandling: det er saaledes Tilfældet i Kaarup Vænge og Lars Jensens Skov; i Ulriksdals og Alsø Skove er der derimod færre Ege, og det Samme gjæl- der sandsynligvis om Søholt Skov. Uagtet Bøgen voxer i disse Skove med største Frodighed, og uagtet man rnaa antage, at de fleste af disse Bøgeskove