De Danske Skove

257 Skovene omkring .M a r i b o S 0, U g 1 e h o 11S k o v e og P e d e r s t r u p s Skove. Af disse udmærker FuglesangStorskov sig ved sine mæg- tige Bøge. 1 den gamle Del af Skoven, som ikke er forynget, have Stammerne en Førlighed af 3—4 Fod, men enkelte ere 5 Fod tykke, og jeg maalte en, hvis Omfang var 15 Fod og 6 Tom- mer. Bøgene henhøre til de lavstammede; i en Høide af 6—7 Fod over Jorden forgrene de sig og danne Kroner, som baade op ad og til Siderne have stor Udstrækning. Forresten er det en almindelig Mening paa Laaland, at Bøgen der har sit Centrum i Skovene omkring Maribo Sø, navnlig i Ingstoftes, Ulriksdals og Søholts Skove, hvortil endnu komme nogle min- dre, saaledes Lysemose, som henhører til Knuthenborg. Uvad der bevirker, at Bøgen er mere hjemme her, er baade Be- liggenheden og Jordbundens Beskaffenhed, som forresten ere afhængige af hinanden. Landet hæver sig her til en Høide af 60 — 70 Fod, hvorved Skovbunden kommer til at staae 30 — 40 Fod høiere end den derunder liggende Maribo Sø (som ligger 33 Fod over Havet). Dette giver Grundvandet et naturlig let Afløb, hvorimod mange andre laalandske Sko\e ere saa lavt beliggende, at det kun er med Vanskelighed, man kan skaffe Vandet Afløb. Deraf kommer det, at samtidig med at man i Knuthenborg Hestehave gaaer i Vand til Anklerne, ere Ingstoftes Bøgeskove saa tørre, at man der kan gaae med Morgensko uden al faae vaade Fødder. Jorden er gul, sand- blandet Mergel, hisse Skove afvige saaledes baade i Sammen- sætning og Beliggenhed fra de øvrige laalandske Skove og have samme Præg, som de bedste sællandske Bøgeskove; da de dække Bredderne omkring Maribo Sø, tjene de tilligemed de derværende skovbegroede Øer til at gjøre denne Egn til den skjønneste paa Laaland. 17