De Danske Skove

256 Kjærstrups Skove (Nyfredskov) blev 1842 foretaget en Ege- saaning, som imidlertid snart var overvoxet af Avnbøg, der truede med at kvæle Egene: da toge Musene Overhaand og kastede sig over Avnbøgene, men vragede Egene, som derved bleve befriede. Der er kun ganske enkelte danske Skovegne, der ere saa utilgængelige for Bøgen som Laalands Sønderland.*) Alene i Jylland kan man hertil finde noget Tilsvarende paa en Jord- bund, som er den ufrugtbareste Skovjord og saaledes danner en. Modsætning til den Jordbund, hvorpaa Laalands‘Egeskove slaae. Det er de smaa Egeskove og Egekrat, hvis Mangel paa Læ beskytter dem mod Bøgens Indtrængen, hvorfor Ege- skoven ogsaa her kan holde sig ren uden Indblanding af Bøg. Laalands Skove spille saaledes en vigtig Holle i Egens Historie i Danmark. Uagtet denne Øes Egeskove i den nyere l'id have været underkastede store Indskrænkninger, er der alligevel endnu saameget tilbage, at Bøgens Kamp med Egen langt fra er afsluttet her. Eftersom Bøgeskoven i sin l'remtrængen træffer paa in- gen, faa eller mange Vanskeligheder og derfor til forskjellig Tid bliver fremherskende i de forskjellige Egne, kunne vi inddele Skovlandet, i |) den gamle Bøgeskov, 2) den nye Bøgeskov og 3) Egeskoven. Med den nye Bøgeskov og den gamle Egeskov have vi gjort Bekjendtskab, derimod ikke med den gamle Bøgeskov. Hertil henhøre Fuglesang Storskov, Grænge Skov, Holm- skov og nogle andre al Hardenbergs vestlige Skove, ’) Uagtet Erfaringen saaledes taler for, at. denne Jordbund virkelig er utilgængelig for Bøgen, kunne vi dog, ved at se hen til de mange Hindringer, som dette Træ har beseiret, ikke betvivle, at den jo engang ved Natur eller Kunst vil skaffe sig Indgang her.