De Danske Skove

255 imod kan man hyppig træffe, hvad der i andre Skovegne er en Sjeldenhed, en talrig Opvæxt af selvsaaede Ege. Egens Selvsaaning støder paa saa mange Vanskeligheder; det er ikke alene Bøgen, som kan umuliggjøre den, men det Samme bevirkes ved Underskoven, som dog er nødvendig for Egeskovens Nærværelse. Ved Rudbjerggaard er Hasselunder- skoven meget tæt, og det er ligesaa vanskeligt for Egen at saae sig her som i den mørkeste Egeskov; men der opstaaer Lysninger i Skoven, dels ved de Gange, som Kreaturerne have dannet, dels ved det uregelmæssige Skovbrug, som Godseiere og Bønder have drevet. De Græspletter, som her ere dannede, ere ofte besatte af en talrig Egeopvæxt, og det ikke alene af de smaa Egeplanter, der vælte frem af Jorden efter hvert Agernaar, men ogsaa af ældre Bevoxninger; saaledes mindes jeg at have seet i Lindeskoven et Parti selvsaaede Ege, som havde opnaaet en Høide af 11 Fod; ogsaa i Vester- og Øster- skoven træffer man hyppig paa selvsaaede Ege. Ved Gottes- gabe, hvis Skove ere under samme Forhold som Rudbjerg- gaards, har man forynget en hel Egeskov ved Selvsaaning. Ogsaa i Bremersvolds og i Kjærstrups Egeskove har man gjort den Erfaring, at Bøgen i Reglen ikke vil groe der, men overlader Pladsen til Egen. I Kjærstrups Egeskov findes en lille Bøgeplantning, anlagt for 30 Aar siden. Træerne blive nu efterhaanden alle toptørre, uagtet Jordbunden er rigelig forsynet med Grøfter. Naar man undersøger Jorden i de smaa gode Bøgebevoxninger, som findes indsprængte i disse Egeskove, vil man altid finde, at den er gruset og tillige ofte ligger lidt høiere end den omgivende Skov. Paa saa- danne Pletter saaer Bøgen sig, men i den egentlige Ege- skov har den ingen Fremgang. Hvorledes Musene staae Egen bi, derpaa har man her havi et mærkeligt Exempel. 1 en af