De Danske Skove

254 fremtræder med en Frodighed og Skjønhed som i ingen anden dansk Skovegn. Ilvad mon der er ved Jordbunden, • som besværer Bøgens Væxt? Jeg kan kun anføre Fugtigheden og veed ikke, .om denne Jordbund besidder andre bøgefjendt- lige Egenskaber, der endnu ere ukjendte. Det frodige Græs, der saa let dækker Jorden, er til stor Hinder for Bøge- saaningen, hvorimod de freinspirende Egeplanter lettere kunne trodse Græsset. Dette hidfører en Mængde Mus, som ogsaa ere langt farligere for Bøgeplanterne end for Ege- planterne. Ligesom Rudbjerggaard af Naturen har faaet smukke Ege, saaledes er Bøgen intetsteds mere magtesløs end her. I Vesterskoven traf jeg imellem Egene to Bøge og senere endnu en. Den ene var 1| Fod tyk og syntes at be- finde sig vel, men Opvæxt existerede der ikke, uagtet der var saa lyst, at Egene kunde saae sig. I alle andre Skovegne kommer der altid nogle Bøge op under Egene, naar der er gamle Bøge i Nærheden, men det var ikke Tilfældet her. Eor- gjæves søgte jeg og forgjæves havde Skovrideren før mig søgt efter Bøgeplanter, det var ikke muligt at faae Øie paa en eneste. Iler er altsaa ingen Fare for, at der, som i andre frugtbare Skovegne, skal fremkomme nogle kraftige, frugtbare Bøge i Egeskoven som sikkert Varsel om, at Skoven med Tiden vil forvandle sig til en Bøgeskov. f)e omtalte Bøge ere sandsynligvis fremvoxede af Bøgeolden, der, hidførte af Fuglene og begunstigede af Tilfældet, have udviklet sig, medens mangfoldige andre Olden, som ére nedlagte andetsteds i Sko- ven, ere gaaede tilgrunde. Bøgens Selvsaaning, der ellers foregaaer saa let i Nærheden af Træarter, som ere niere lys- behøvende end Bøgen, finder saaledes ikke Sted her; der-