De Danske Skove

253 de Foryngelsen, som bleve foretagne af Christian Reventlow, uden at den dog nogensinde er bleven rigtig hjemme paa den side Jordbund. Ogsaa i andre Dele af Laaland er der god Leilighed til at betragte de nævnte Træarters Forhold til hinanden i Skoven. Det fortjener vor Opmærksomhed, at Egen udfolder den stærkeste Modstand paa Øens sydlige Del, og al Bøgen i ringe Grad eller aldeles ikke gjør nogen Fremgang. Paa det sydostlige Hjørne af Laaland ligger Boden, som er en forhugget Egeskov. I de Vest for Roden beliggende Skove har Bøgen Overvægten, saaledes i Aalholms Hestehave og Egholm Skov; men strax Vest for Egholm forandre Skovene aldeles Ka- rakter. Ilvad der ellers er en Kegel for alle de gode Skov- lande i Danmark, at Bøgen danner Hovedmassen, at den baade ved Natur og Kunst let kan opelskes under Egene, der snart fortrænges, dette gjælder ikke her, hvor Egen hører aldeles hjemme, ja paa sine Steder endog kan forynges ved Selv- saaning, medens Bøgen selv ved Kunst kun kan opelskes paa enkelte Pletter. Dette mærkelige Skovgebet ligger paa Laa~ lands Sønderland; det indbefatter de Skove, som henhøre til Bremers vold, Kj ærs trup, S ond erkar] e (for en Del) Dan- st ed g aa rd, Itu dbjergg aard, Gottesgabe og Fredsholm. Jordbunden er Ler, som nærmest kan sammenlignes med det fede Marskler. I Skoven dækker det sig let. med et frodigt Græsdække der, hvor Jordbunden befries fra Træernes Skygge. I Ager- bruget hedder det, at, det er stivt og frugtbart Ler, kræver meget Arbeide og forresten kan frembringe baade livede og Ærter. For os faaer denne Jordart den største Interesse der- ved, at den i høiesle Grad vanskeliggjør Bøgens Fremkomst, hvorfor Egen her Intet har at frygte af delte Træ. Egeskoven