De Danske Skove

262 Eg. Bøgen, som ikke elsker Græsset og den fugtige Jord- bund, indfinder sig her ikke. I Begyndelsen af delte Aarhundrede var her altsaa tre Egeskove, den fjerde Skov, Arnkil-Frede, var alle- rede dengang næsten en ren Bøgeskov. Eg, Ask og Løn vare kun tilstede i Mindretal. Af gamle Ege fandtes der nemlig 1795 i denne Skov, som næsten er 100 Tønder Land stor, ikke mere end 44 over 24 Tommers Tvermaal, des- uden 127 unge Ege; siden den Tid er Egenes Antal endnu mere aftaget, og af naturlig Opvæxt er der slet intet. De ikke plantede Ege, der findes her, ere Kester af de 171, som fandtes 1795, og som ikke have været modne til Skov- ning. Mon Arnkils - Frede ogsaa engang ligesom de andre Skove, der ligge nær derved, har været en Egeskov? Det er meget sandsynligt, men naar Forandringen er skeet, derom vides intet. En Del af Skoven bestaaer af 120aarig Bøge- bevoxning, som nu forynges. En gammel Skovløber, der døde for 10 Aar siden i en Alder af over 70 Aar, fortalte, at da ban var Barn, var denne Bøgeskov et Vryl o: Opvæxten be- stod af tæt sammenpakkede Risbøge, Træerne vare ikke tyk- kere, end at Bønderkarlene stjal deraf til Slauer o: Pieile. Delte Vidnesbyrd er ikke meget ældre end Taxationen fra 1795, hvormed det stemmer, og den gamle Mand vidste ikke noget af at fortælle, om her havde været Egeskov, saa at Forandringen fra Egeskov til Bøgeskov er foregaaet i en tid- ligere Tid. Hvad der har bidraget til, at Egen har holdt sig længere i de to andre Skove, er maaske den Brug, man har gjort af Skoven; thi efter Navnet at dømme, have de to andre (Mai og Folekobbel) været brugte til Græsningsskove, medens Arnkil-Frede allerede dengang var fredet. Hertil kommer endnu, at denne Skov er meget større end de andre, og det er en