De Danske Skove

263 Kjendsgjcrning, at Lysforholdene oftere vanskeliggjøre Bøgens Fremgang i de smaa end i de store Skove. Arnkilsskovene (omtrent 250 Tønder Land) udgjøre kun en ringe Del af Ais’s Skovland, omtrent 3000 Tønder Land, men alene her og maaske i Rumobrs Dyrehave fandtes der 1795 ren Ege- skov. Ais’s øvrige Skove vare dengang Bøgeskove, men der er Sandsynlighed for, at der maaske to Aarhundreder tidligere er skeet en lignende Forvandling fra Egeskov til Bøgeskov, som den, der i denne Menneskealder har fundet Sted i Grev- skaberne paa Laaland. Egeskovs-Perioden synes der ikke at kunne sættes langt tilbage. Herom vidne de mange naturlige Ege, som staae i Bøgeskoven. At de ikke ere ret store, hidrører fra det store Begjær, som baade Flaaden og Skibsbyggerne i Sønderborg have havt efter Egene paa Als. Taxationen fra 1795 viser, at Egenes Antal dengang var laugt større; saa- ledes stod der i Augustenborg Skov, der er 63 Tønder Land stor, 759 Ege, hvoraf 258 vare hugbare og mere end 24 Tommer tykke, altsaa gamle Ege. I Sønder - Skoven, der er 728 Tønder Land stor, stode 2393 Ege, hvoraf 758 vare gamle Ege. I Rumohrs Dyrehave, 56 Tønder Land stor, stode 580 mindre Ege og desforuden 250, som vare mere end 24 Tommer tykke. I Fryndesholm stode 800 mindre og 300 større Ege. En anden Kjendsgjerning, som endnu stærkere taler for, at Egeskovens Tid i en stor Del af Ais’s Skovland ikke maa sættes langt tilbage, er den store Mængde Ege, som 1795 stode paa Uerregaardenes Marker. Endnu i vor Tid har der staael mange Træer sammesteds, ligesom her i Sælland paa Mar- kerne omkring Fredensborg, hvor de i høi Grad bidroge til at forskjonne Egnen. Træerne forsvinde nu først i de sidste Aar, da Gaardene blive solgte, og Kjøberne faae Lov til at