De Danske Skove

bruge Træerne, der i Reglen kun tjene til Brændsel. De vare naturligvis til stor Besvær for Agerbruget og maatte for Forpagteren betragtes som en Servitut, men for Hertugen vare de en Fornøjelse, da Træerne ved at bringe Afvexling i de ensformige Kornmarker bevirkede, at Landet ikke alene frembød Udseendet af frugtbare Marker, men ogsaa afskjønne Egne. I vor Tid stod der vel omtrent 5 Træer paa 10 Tdr. Land; men 1795 saae det anderledes ud; dengang stode paa Gammelgaards Marker, hvis Størrelse er 650 Tdr. Land, 5379 Træer, og paa Verthemines Marker, som ere 345 Tdr. Land, stode 7155 Træer. Det er mærkeligt, at der angives flere Ege end Bøge. Af de 5379 Træer, som siode paa Gammelgaards Marker, vare 3500 Ege, 1370 Bøge, 351 Aske, 70 Lønne-, 19 Elle- og 69 Almetræer. Af de 7155 Træer, som stode paa Verthemines Marker, vare 3487 Ege, 2000 Bøge, 1619 Aske, 11 Lønne-og 38 Elletræer. At der er langt flere Ege end Bøge, kan ikke forklares ander- ledes, end at i en Forlid, der ikke ligger langt tilbage, var Forholdet imellem Eg og Bøg saaledes, som disse Tal angive; og medens dette Forhold i den sammenhængende Skov i Tidernes Løb forandrede sig derved, at Bøgene undertrykkede Egene, fandt dette ikke Sted i de isolerede Trægrupper, hvor Egene naturligvis ikke havde noget at befrygte af Bøgens Skygge. Her fandt ingen fremskridende Udvikling Sted fra Eg til Bøg, men Alt forblev ligesom det havde været for 100 Aar siden. Meget tyder saaledes paa, at i en ikke fjern Fortid (for 100 ä 200 Aar siden) har Egen paa Als, navnlig i en stor Del af Sønderherred, havt Overvægten over Bøgen, og at det er Fremskridt i Jordbruget, som her har fremskyndet Bøgens Indtrængen paa Egens Bekostning.