De Danske Skove

265 Sjette Kapitel. De spredte Ege i Bøgeskoven. Ligesaa umuligt det er for Egen under almindelige For- hold at modstaae Bøgen, ligesaa sjældent er det at finde en Bøgeskov, hvorfra Egen er aldeles fortrængt. Saa godt som i enhver Bøgeskov findes der enkelte indblandede Ege, og i nogle Bøgeskove ere de endog temmelig talrige. Disse Ege ere i Heglen Afkom af den gamle Egeskov, og de kunne bolde sig igjennem mange Generationer, især naar de be- gunstiges af Naturforholdene eller af Menneskene, ja man kan sige, at Høgen i ingen dansk Skovegn uden Menneskets Mellemkomst formaner aldeles at fortrænge Egen. Det Antal Ege, der staaer i Bøgeskoven, kan i mange Tilfælde være os et Maal for den Modstand, Egen har kunnet ^jøre imod Høgen, og det kan for mange Skoves Vedkommende sees af Forstmændenes Taxationer, som angive, hvormeget Eg der staaer i Skoven foruden den øvrige Vedmasse. Det vilde blive for vidtløftigt at benytte alle Aldersklasser, som næv- nes; jeg har derfor indskrænket mig til de Ege, som inde- holde en Favn og derover, hvilke meget godt i de fleste Til- fælde repræsentere Egenes Andel i Skovens Sammensætning. I gamle Dage var Egenes Antal i Bøgeskovene meget stort; ogsaa i vor Tid, da det endnu er det Sædvanlige, at der til en Bøgeskov henhører spredte Ege, kunne af hugbare Ege I ä 2 ansees for Middeltallet paa 1 Td. Land, saaledes at i Bøgeskove paa 1000 Tdr. Land skal der, under almindelige Forhold, naar Skoven har været fornuftig behandlet, slaae 1000—1500 saadanne Ege, hvilket Tal imidlertid de nord-