De Danske Skove

266 sællandske Statsskove for Øieblikket langtfra kunne naae, lige- som det meget overgaaes i de sydsællandske Godseieres Skove. Nord for Gribs Skov ligge nogle Skove, som udmærke sig ved deres Kigdom paa Eg, saa at den aarlige Etat af denne Vedsort er 190 Favne. Egene ere gode, hvorfor Flaa- den stadig tager Egelømmer herfra. Del er navnlig Tilfældet med Valby- og Haragerhegn. Den samme Rigdom paa Eg finde vi i Krogedalsvang, med hvilken vi ovenfor have gjort Bekjendtskab; men naar man har passeret denne Nordspids af Gribs Skov, blive de naturlige Ege sjældne, og det er kun paa enkelte Pletter, at de optræde. Det almindelige Forhold, som karakteriserer de danske Bøgeskove, nemlig, at der altid staaer Ege indblandede imellem Bøge, finder her ikke Sted over store Strækninger. Her er mange Afdelinger paa 150 indtil 230 Tdr. Land, hvor der ikke findes nogen naturlig eller ialfald nogen hugbar Eg. Den Del af Gribs Skov, der er saa egefattig, udgjør | eller % af Skoven. Skovene Øst for Esrom Sø ere heller ikke rige paa Ege. Den store Skov Teglstruphegn er uden Ege; det samme gjælder om Nyrup- liegn, Gurrevang og i det Hele ogsaa om Danstruphegn. Der- imod findes der endel Ege i Egebæksvang og i Knurrenborgs- vang. I Frederiksborg-Egnen staaer der endel Ege i Præste- vangen , men forresten er der for Øieblikket den samme Fattigdom paa denne Træart som i Gribs Skov. Det er især paafaldende, at Store-Dyrehave er saa godt som blottet for Eg paa et Areal af 1729 Tdr. Land. I Tokkekjøbsvang findes ogsaa kun faa Ege. 1 de frugtbare Skove, som ligge Syd og Vest for Furesøen og strække sig op efter Slangerup, findes en lille Egeskov i Jonstrupvang; men forresten er selv en enkelt hugbar Eg i disse Skove en stor Sjældenhed. Gaae