De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
hvis Jordbund er af samme Beskaffenhed som Laalands, og som
derfor endnu have en stor Egebeholdning. Corselitze Hoved-
skov er i flere Afdelinger saa rig paa Eg, at man lydelig sporer, at
det er gammel Egeskov. En mærkelig Modsætning hertil f rembyder
den store sammenhængende Skovstrækning, som under Navn
af Mellemskov og Østerskov paa 2 Mile dækker Kysten; thi
her findes saa godt som ikke en eneste hugbar Eg. Det. er
bogstavelig en ren Bøgeskov.
Tranekjær, som eier Størsteparten af Skovene paa Lange-
land, har en stor Egebeholdning i sine Bøgeskove. Det Samme
gjælder ogsaa om Thorseng, hvor der 1859 stod 9800 natur-
lige Ege paa omtrent 1400 Tdr. Land; de vare alle over 12
Tommer i Diameter. Allerede hos Pontoppidan hører man
Klage over, at Fyen ikke er saa godt forsynet med Ege som
de andre Landsdele. Jeg kjender ikke nok til Fyens Skove,
for at kunne have en bestemt Mening derom; men det gjæl-
der ikke om de Godser, fra hvilke jeg har modtaget Med-
delelser angaaende dette Spørgsmaal. Uagtet Ravnholt ved
Fæstegodsets Salg har brugt meget Egetømmer, kunne God-
sets Skove endnu siges at være rige paa unge Ege, der staae
i Bøgeskoven. De fleste Bøgeskove, som henhøre til Lan-
gensø, ere velforsynede med Ege af forskjellig Art. Trolle-
borg var endnu for 50 Aar siden ligesaa rig paa frugtbare
Ege som nogen Skov i Sælland, og de vare af udmærket Be-
skaffenhed. Der stod nemlig 10,700 hugbare Ege, fordelte paa
1200 Tdr. Land Bøgeskov. 1851 var Beholdningen 2700.
De Bøgeskove, som henhøre til Baroniet Brahesminde,
der ligger i det sydvestlige Fyen, ere kun sparsomt forsynede
med Ege. Da man 1828 taxerede Grevskabet Vedelsborgs
Skove, fandtes der ligesaa meget hugbart Egeved som Bøge-
ved, og efter Skovriderens Udsagn har Bøgeskoven tyde-