De Danske Skove

270 lig Mærke af, at den har været Egeskov. Frederiksgaves smukke Bøgeskov skal for en stor Del være uden natur- lige Ege. Statsskovene i Hütten Amt i Sydslesvig vare 1788 rige paa Ege. Senere ville vi komme tilbage hertil. Skovene ved Byen Slesvig, navnlig Pøl og Dyrehaven, ere eller vare for kort Tid siden rige paa Eg. Bøgeskoven ved Flensborg er derimod fattig derpaa: saaledes er Egen navnlig i Klusris indskrænket til ganske enkelte Pletter. Lyksborg Skov er endnu fattigere paa Eg. 1847 stod der i Graasten Skove 6200 Ege, der vare tykkere end 12 Tommer, eller omtrent 6 Ege paa en Tønde Land, hvoraf kun 200 i Aarup Skov, der er 400 Tdr. Land. Statsskovene ved Aabenraa*), navnlig de, som ligge paa Nordsiden af Fjorddalen, ere vel Bøgeskove, men de fleste, navnlig St. Jørgens-Skov, Nørreskov, Risskov og Langbjerg, ere saa rige paa Ege, at jeg troer at kunne paastaae, at hvert femte Træ er en Eg; man har derfor det Særsyn, at uagtet Planen bestemmer, at det skal være Bøgeskov, ansættes den aarlige Egeetat dog til 230 Favne**), hvilke omtrent skulle leveres af 1000 Tdr. Land. I Statens Bøgeskove i den østlige Del af Haderslev Amt er der kun faa Ege. De betydelige Skovstrækninger, som endnu findes imellem Veile og Koldingfjord, henhøre til de egefattigste Bøgeskove blandt dem , der staae paa en taalelig god Jord. Nord for Veilefjord kommer et Skovland, hvis Bøge- skove ere rige paa Ege; det er Bjerge-Herred. Vel ere alle rene Egeskove forsvundne, de sidste endnu i denne Menneske- ’) Den til Graasten henhørende Aarup Skov er ikke medregnet. ”) Denne Etat er senere nedsat.