De Danske Skove

272 svundet ind til 200 Ege. Hvorledes Egenes Antal er aftaget i Hütten Statsskove, vil blive omtalt i det Følgende. I Adelersborg Skove tindes kun enkeltvis selvsaaede unge Ege i Bøgeopvæxten. For 30—40 Aar siden vare Adelersborg Skove fuld sluttet Bøgeskov af omtrent 150 Aars Alder med en temmelig spredt Indblanding af ligealdrende Ege, der inde- holdt 3 — 4000 Favne; en stor Del af denne Egernasse er senere benyttet. Gaae vi længere tilbage i Tiden, ville vi finde, al Adelersborg Bøgeskoxe med samme Ret kunde være benævnede Egeskove. Det hedder saaledes i en Taxation fra 1714 om Skoven Møsten, at Halvparten var Eg og den anden Halvpart Bøg; ligeledes om De I hoved Gaminelskov, at de to Trediedele vare Eg og kun den ene Trediedel Bøg. Vi be- mærke, at disse to Skove ere de største af Baroniets Skove, hvoraf de næsten udgjøre de tre Fjerdedele. Uvis Bøgen ogsaa tidligere forholdsvis har udbredt sig med samme Hurtighed, kan den Tid ikke ligge langt tilbage, da Adelers- borg Skove vare rene Egeskove. iNaar der spørges om Grundene til Egenes Aftagen i Bøge- skoven, da søger man dem i Heglen i Behandlingen og Kulturen, og ganske vist maa det ogsaa indrømmes, al den udøver en stor Indflydelse derpaa. De store Hugster, hvorfor Fortidens Skove ofte vare udsalte, bidroge væsentlig til at skaffe Bøgen Indpas og Fodfæste. Da dernæst Landets ud- videde Bebyggelse førte en bedre Dyrkning med sig, og Van- det som Følge heraf blev gravet bort fra Marker og Enge, bieve ogsaa Skovene derved langt mere tørre, hsilket ligeledes begunstigede Bøgens Udbredning. Da endelig i Begyndelsen af dette Aarhundrede Skovene bleve lagte under Fredning og en regelmæssigere Skovdrift blev almindeligere, erholdt Bø- gen aldeles Magten. En yderligere Grund til Egens For-