De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
273
svinden ligger i den store Anvendelse, der gjordes af Ege-
tømmer til Bygning af Skibe og Andet.
Men de nat urlige Forhol d ere idetmindste ligesaa vigtige
som de ovenfor berørte, og i det Følgende vil det blive godtgjort,
at det ikke er muligt at bedømme Grundene til Egebehold-
ningernes Størrelse i Bøgeskoven uden at tage Udgangspunk-
tet fra hine, navnlig fra Jordbundens Beskaffenhed.
Medens nogle Skove, der ligge Nord for Gribs Skov, ere
rige paa Eg, er denne fattig derpaa, ja paa store Strækninger
findes, som forhen er berørt, ofte endog slet ingen. Hvad er
nu vel Grunden hertil? I et foregaaende Kapitel er det ud-
viklet, at der paa Grus og sandblandet Ler i Tidernes Løb
kan opelskes bedre Bøg end Eg.
Skovene i Nordsælland ere i det fiele fattige paa Eg;
naar der spørges om Grunden hertil, da svares oftest: Flaa-
dens store Forbrug. Dette er dog kun tildels sandt, thi der
tages over 100 Gange saa mange Bøge; men Grundene ligge
væsentlig i Egens Mangel paa Selvsaaning, i Jordbundens
Beskaffenhed og den regelmæssige Drift.
De sydsællandske Bøgeskove ere de, der ere rigest paa
Eg i Danmark, hvilket nærmest skyldes den derværende Jord-
bunds Frugtbarhed: da det ofte er en fugtig Lerbund, hvor-
paa Skoven groer, saa faaer, som det tidligere er paavist,
Egen absolut Fortrin for Bøgen, og som Exempler herpaa
kunne anføres Braaby Overdrev i Sorø Sønderskov, Vemme-
tofte og mange af Bregentved Skove. Overlades Skovene
desuden aldeles til sig selv, saa de ingen Kultur ere under-
kastede, da bliver Egen saa at sige eneraadende. Delte er
Tilfældet med Bankursvang i Vallø østlige Skovdistrikt.
18