De Danske Skove

273 svinden ligger i den store Anvendelse, der gjordes af Ege- tømmer til Bygning af Skibe og Andet. Men de nat urlige Forhol d ere idetmindste ligesaa vigtige som de ovenfor berørte, og i det Følgende vil det blive godtgjort, at det ikke er muligt at bedømme Grundene til Egebehold- ningernes Størrelse i Bøgeskoven uden at tage Udgangspunk- tet fra hine, navnlig fra Jordbundens Beskaffenhed. Medens nogle Skove, der ligge Nord for Gribs Skov, ere rige paa Eg, er denne fattig derpaa, ja paa store Strækninger findes, som forhen er berørt, ofte endog slet ingen. Hvad er nu vel Grunden hertil? I et foregaaende Kapitel er det ud- viklet, at der paa Grus og sandblandet Ler i Tidernes Løb kan opelskes bedre Bøg end Eg. Skovene i Nordsælland ere i det fiele fattige paa Eg; naar der spørges om Grunden hertil, da svares oftest: Flaa- dens store Forbrug. Dette er dog kun tildels sandt, thi der tages over 100 Gange saa mange Bøge; men Grundene ligge væsentlig i Egens Mangel paa Selvsaaning, i Jordbundens Beskaffenhed og den regelmæssige Drift. De sydsællandske Bøgeskove ere de, der ere rigest paa Eg i Danmark, hvilket nærmest skyldes den derværende Jord- bunds Frugtbarhed: da det ofte er en fugtig Lerbund, hvor- paa Skoven groer, saa faaer, som det tidligere er paavist, Egen absolut Fortrin for Bøgen, og som Exempler herpaa kunne anføres Braaby Overdrev i Sorø Sønderskov, Vemme- tofte og mange af Bregentved Skove. Overlades Skovene desuden aldeles til sig selv, saa de ingen Kultur ere under- kastede, da bliver Egen saa at sige eneraadende. Delte er Tilfældet med Bankursvang i Vallø østlige Skovdistrikt. 18