De Danske Skove

mæssighed i Henseende til Træernes Art, Alder og Størrelse og Jordbundens Behandling, som vanzirer disse Skove i Konst- nerens Øine, træffes ikke lier. Vore Forstmænd røbe en stor Mangel paa æsthetisk Sands: de smukke Skovdamme udgraves, hvorpaa Bunden oprodes, gjennemskæres med Grøfter og beplantes. Midt i Bankursvang ligger en saadan yndig Skovdam halv tilgroet med Siv og forresten beskyggel af de omvoxende Træers mægtige Kroner. Af Bøge er lier flere; Grupper af Risbøge staae ved Siden af ærværdige 2—300aarige udlevede Oldinge. De gamle Træer hugges ikke, »fordi Vallø Skove skulle levere saa mange Favne Brænde til Vallø Kloster, og derfor er det godt at have noget i Reserve.* Blandt Høge er der en, som er 2| Fod tyk, den korte Stamme bærer i en Høide af 8 Fod en bred Krone, hvis bueforrnige Grene næsten naae til Jorden. Her findes ikke faa gamle Ege, hvoraf enkelte ere højstammede, de, som staae ved Græsholmene, derimod lavslammede og bredkronede. Enkelle Stammer staae i en hældende Stilling, der ser farlig ud. Seljen fremtræder her som et smukt Træ, hvis Stamme er 70 Fod høi og 2 Fod tyk. [Jaslerne, der inde i Skoven staae som Underskov, skyde i Veiret og faae Stammer, som cre 8 Tommer tykke. Linden, der er forsvunden fra saa mange danske Bøgeskove, bevares her og det i en anselig Størrelse. Iler er Linde, hvis Stammer ere 1| Fod tykke. Her findes store og smaa Aske. Alt er Natur, maaske med Undtagelse af nogle Linde, som ere topstævnede, hvilket er et Vidnesbyrd om, at Skoven en- gang har været benyttet af Mennesker, nemlig da den var Fællesskov, og Bønderne havde Ret til at græsse deres Kvæg samt bruge og mishandle visse Træarter.