De Danske Skove

279 Meget, som taler for, at en stor Del af Skoven i en Tid, som ikke ligger langt tilbage, har været en ren Egeskov, og at, om det ikke er den første Generation Bøge, som er her, men dette Træ allerede tidligere har existeret i den gamle Egeskov, saa er det dog først i denne Generation, at Bøgen har faaet Magten. 1 den næste vil der ikke forefindes halvt saa mange Ege; thi vel give Egene her en Del Selvsaaning (efter Agernaaret 1857 spirede Egene i Mængde), men de aller- fleste kues af Bøgens Skygge. Med Hensyn til den Indflydelse, som Skovens Behand- lingsmaade øver paa Egebeholdningens Formindskelse eller Bevarelse, da er det en Kjendsgjerning, at ved den Periode- drift, der nu følges, fortrænges Egen mer og mer. Denne Drift gaaer ud paa at holde Skoven varig og at frembringe den størst mulige Masse Ved; men ved den Regelmæssighed, som dette nødvendigvis fører med sig, bliver Egens Stilling og Holdbarhed mellem Bøgene mislig, og dens Undergang frernskyndes. Derfor finder man ogsaa nu kun faa Ege, livor denne llegelmæssighed er stærkt fremskreden, f. Ex. i en Del af Sorø, Vintersbølle og Hütten Skove. løvrigt er Exemplernes Antal hidtil ikke stort, thi i mange Skove staaer endnu den gamle spredte Masse, som forstyrrer Hegelmæssigheden, og skjøndt der er mange Skovdyrkere, som have skaffet sig om- hyggelig udarbeidede Planer, følges de dog ikke, »da de ikke passe ind i de praktiske Forhold.« Er Skoven derimod betroet til Naturens Røgt og Pleie, vil, især paa en god Lerjord Egens Tilværelse være sikkret. En saadan Naturskov er Bankursvang i Vallø Skovdistrikt Syd for Landevejen fra Kjøge til Ringsted. Denne Skov udmærker sig i æsthetisk og naturlig Henseende fremfor de forstmæssig behandlede Bøgeskove; thi den store Ensformighed og Hegel-