De Danske Skove

278 Ovenfor er det paavist, hvorledes Flaadens Brug for Ege- ved sandsynligvis har bevirket, at nogle smaa Egeskove paa Als have maattet give Plads for andre Træarter; men iøvrigt er det med Urette, at man giver den danske Flaade Skyld for at have forbrugt Landets Ege. Thi ved at undersøge dette Spørgsmaal nøiere, kommer man til det Resultat, at den danske Flaade i mere end et Aarhundrede har foretrukket, naar det paa nogen Maade var muligt, at forsyne sig med Egetømmer paa de tydske Handelspladser, medens de danske Ege, som i Regelen foretrækkes for de tydske, fordærvedes i Skovene eller bleve solgte som billigt Brændeved. Selv i vore Dage, da Egebeholdningen i Skovene er i saa stærkt Aftagende, vilde den dog let tilfredsstille Flaadens Fornøden- hed i denne Retning. Mærkeligt er det paa den anden Side, hvorledes urigtige traditionelle Anskuelser flere Steder have bidraget til at bevare Egene i Bøgeskoven, idet mange Godseiere, især paa Øerne, saaledes som det er omtalt i Indledningen, ansaae det for deres Pligt ikke at sælge nogen Eg fra Skoven, hvilken Forplig- telse paa Baroniet Gaunø freintraadte som en Lov fra Lehnet. 1857 stod der 1 Vosnæsgaards Skove, som ikke ere større end 320 Tdr. Land, ikke mindre end 1630 bugbare Ege, om hvis Størrelse man faaer en Forestilling der- ved, at de vare vurderede til 66,000 Rbd. At den for- rige Besidder af Vosnæsgaard lod Bøgeskoven staae saa overfyldt med Ege, var ikke af Kjærlighed til Træerne, men i den Overbevisning, at den Tid var nær, da Bøg og Eg vilde faae en hidtil ukjendt Værdi. Der er forresten ogsaa mange naturlige Grunde for, at denne Bøgeskov er rigere paa Eg end nogen anden. Det er ikke alene Jordbunden, der er fortrinlig skikket for Egens frodige Væxt, men der er