De Danske Skove

277 svinder, ligger udelukkende deri, at Bøgen paa denne Jord- bund udvikler sin største Frodighed og Styrke. Mærkeligt er det, at Bøgens herværende Hjemstavn ogsaa er antydet ved, at, Skoven kaldtes Bøgeskov; jeg har forslaaet det saaledes, at de omliggende Skove endnu dengang vare Egeskove eller dannede af en blandet Bevoxning. I Gjørslev Bøgeskov, som ogsaa staaer paa Kalk, findes der inde i Skoven ingen Ege, men enkelte i Udkanten. Hvorledes Bøgeskoven paa Kalkbund alt i en tidlig Tid har renset sig for Ege, derpaa have vi sect et mærkeligt Exempel paa Møens Klint, hvor Bøgeskoven, der angaves at være 2 Mil i Omkreds ved en Optælling i Møens Skove IG97, ikke indeholdt en eneste Eg, medens der i de andre Skove taltes 7000. De oekonomiske Grunde, som have medvirket til at for- mindske eller bevare Egene i Bøgeskoven, skulle lier kortelig berøres. Det er nok muligt, at Christian den Fjerdes store Begjær efter Egetørnnier har foranlediget Egens Forsvinden fra nogle jydske Bøgeskove. Af større Betydning blev Bylter- godsernes Salg, da store Skovstrækninger kom i Folks Hæn- der, som ved Skovene betalte deres nye Eiendomme. Fra den Tid af vare Skovene mellem Veile- og Koldingfjord meget fattige paa Eg. Som Bevis paa, hvorledes man gik til Værks, kan den Kjendsgjerning tjene, at den, som kjøbte Dyrehaven ved Kolding, strax solgte de ikke faa hugbare’Ege. Naar nu Jordbunden tillige fremmede Egens Forsvinden , kunde en saadan oekonomisk Begivenhed udøve stor Indflydelse, og dette var ikke alene Tilfældet i Jylland, men viste sig ogsaa paa Sælland, hvor Spekulanterne bevirkede, at blandt andre Godserne Lilliendal og Lundbygaard have saa faa Ege i deres Bøgeskov.