De Danske Skove

En mærkelig Modsætning frembyder Corse litze Hoved- skov til sin Fortsættelse, Mellemskov og Østerskov, derved, at den første er meget rig paa Ege. Dette hidrører fra, at Hovedskoven kun staaer faa Fod over Havet i en sid og bin- dende Lerbund. Men derefter hæver Kysten sig efterhaanden til en Høide af -14 Fod over Havet, Leret bliver sandblandet og gjennemskæres af talrige Skovbække, der føre alt det over- flødige Vand bort. Bogen faaer her den frodigste Væxt, ud- vikler stor Kraft i at undertrykke Egene og renser snart Skoven for disse, saa at der bogstavelig fremtræder en ren Bøgeskov. Vi have seet, at Bøgeskov paa en sandig og gruset Jord- bund snart renser sig for Eg og bliver ren Bøgeskov; dette skeer langt lettere og hurtigere paa Kridtbund, for hvilket GyrstingeSkov eller Store Bøgeskov ved Sorø afgiver et godt Exempel. Denne Skov staaer paa Kalk eller Kalkmergel. Naar en Bøg tages op med Koden, vise sig dens Rødder at være omgivne af og fastvoxede i den rene Kalk. Det er denne Jordbund, som giver Bøgen den frodigste Væxt. Den unge Bøgeskov ud- mærker sig ved, at Stammerne ere mosfrie, temmelig ranke og have god Krone, og alle andre Træarter fortrænges fra Skoven, saa at det næsten bliver en ren Bøgeskov, hvor Jordbunden er tør. Om Egens Forsvinden foreligge føl- gende betegneflde Kjendsgjerninger: Efter en Jordebog af 1691 bestod Skoven af Bøg med et Stænk af Eg. 1834 fandtes der omtrent 30 hugbare Ege, og nogle Aar senere ikke længer nogen hugbar Eg i denne 624 Tdr. Land store Bøgeskov. At Egen saaledes aldeles maa rømme Pladsen, hidrører ikke umiddelbart fra Jordbunden, thi ligesom de bedste Bøge opelskes ogsaa de bedste Ege paa Kalk, og vi se ogsaa, at Egen voxer frodig i Kulturerne; men Grunden til, at denne saa aldeles for-