De Danske Skove

275 Bøgeplanterne ikke trives; da Overførsteren første Gang be- søgte disse Skove og spurgte om Bøgeudsæden, gjorde Skov- rideren ham opmærksom paa de unge Bøge, som stode i Græsset; da han sex Aar efter kom igjen, blev han atter henvist til Græsset, der endnu tildels skjulte Bøgene. Denne Jordbund passer saaledes ikke til Bøg, men Egen saaer sig lier meget villig og voxer med stor Frodighed, uagtet den tidligere har lidt meget af Vildtet. Man træffer her Ege, som regelmæssig hvert Aar i en Høide af | til 1 Fod ere bievne afbidte af Raadyrene. Egen, hvis Stamme derved erblevenlav og kroget, gjør nu lange og ranke Topskud og voxer med en Frodighed, som om den i faa Aar vilde indhente det For- sømte. Egens Forekomst i disse Skove er saa naturlig og dens Væxt saa frodig, ligesom Forholdet er saa ugun- stigt for Bøgen, at det maa forundre Enhver, at man ikke her ligesom paa Laalands Sønderland dyrker alene Ege og bortluigger Bøgeskoven. Hvorledes Høgen har kunnet skaffe sig Indgang i Skoven og der udbrede sig saaledes, at der nu er langt flere Bøge end Ege , er vanskeligt at forklare. Maaske der engang for 100 eller 150 A«r siden er foretaget store Hugster i Egeskoven, saa at der er bleven dannet gode Besaaningspladser for Bøgen. Men for at Bøgen kunde saae sig paa denne Jordbund, maa den forudsættes at have været mere tør end for nærværende Tid, og det er ogsaa muligt, at. en Række af tørre Sommere omsider saaledes har kunnet tørre Jorden, at Bøgen kunde saae sig og til en vis Alder voxe godt, indtil et fugtigt Aar kom igjen, eller Rødderne naaede til det vandrige Ler. At en Række af fugtige Aar, som følger paa en Kække af tørre, kan udøve en stor Ind- flydelse paa Skovbevoxningen, har man erfaret i Christians- sæde Skove. 18*