De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
282 rige ere tre over 50 Tdr. Land, men de fleste naae ikke 30 Tdr. Land. Næsten alle disse Skove udmærke sig ved den regelmæssige Behandling, som de i lang Tid have været under- kastede. Periodedriften, der følges i alle Statens Bøgeskove, er her ikke noget, som man kun stræber hen efter, og som fremtræder stykkevis, men Systemet optræder her fuldstændig; man har ikke alene de ældste og yngste Aldersklasser, første og femte Periode, men ogsaa Mellemklasserne, tredie og fjerde Periode, og Træerne i samme Afdeling ere jevnaldrende, idet de fremvise en større Overensstemmelse i Høide og Tykkelse, end Tilfældet er i de fleste Skove. Det er imidlertid ikke alene den regel- mæssige Behandling, som udmærker disse Bøgeskove, de natur- lige Betingelser til at frembringe en udmærket Bøgeskov ere tillige her alle tilstede. Hütten Banker give Læ for Vesten- vinden og Lunhed. Jordbunden er sandblandet Mergel. Det usammenhængende Plantedække paa Skovbunden dannes af Skovmærke, Skovsyre, Milium- og Melica-Græs, hvilke Planter ere Tegn paa, at Bøgeskoven her staaer paa den bedste Jordbund. Høgen viser her, som overalt paa Østkysten, hvor den er gunstig stillet, Tilbøielighed til at være meget høj- stammet. Stammerne ere ranke, glatte og hvidlige, nede ved Jorden undertiden lidi mosgroede, høiere oppe slet ikke. I saadanne Skove, hvor Naturforholdene tillade Bøgen at udvikle hele sin Kraft, hvor Skovbehandlingen forhindrer en uregelmæssig Fordeling af Lysmængden, der vil det gaae hurtigt med den rene Egeskovs Forvandling gjennem alle dens Stadier til Ege- og Bøgeskov, Bøgeskov med indsprængte Ege og ren Bøgeskov. For 100 Aar siden vare mange af de smaa Skove, der findes her, rene Egeskove; nu er det kun enkelte ganske smaa, hvor Egen endnu har Overvægten. Saa- ledes den Skov, der benævnes Soer; den er 16| Td. Land