De Danske Skove

289 Vel kunne vi ikke saaledes som ved Hald Egeskov forfølge denne Forandring fra dens første Begyndelse, der maaske ligger 400 Aar tilbage; men det kan gjøres sandsynligt, at mange nuværende Bøgeskove paa Bullestenssandet i det indre Jylland for 200 Aar siden indeholdt saa mange Ege, at en stor Forandring i Skovarten nødvendig maa være foregaaet med disse Skove, hvor der nu knap er en eneste hugbar Eg. En stor Del af Silkeborg Skove staaer paa Rullestens- sand; dette gjælder endnu mere om Skovene paa Himmel- bjerget (By-Sønderskov), ligeledes om Tem Skov, om den store Addit Skov, Veiling Skov og Tvilum og Allinge Skove. Disse Skove slaae paa det store Plateau af Bullestenssand i Central-Jylland, som mod Vest ved Uven Funder skyder sig ud i lieden og mod Øst har Grændse tilfælleds med Gjern Herred, hvilket indtager den større Del. Knuden i delte Parti er Himmelbjerget. [Ivor formindsket end det Skovbælte er, som omgiver denne Jyllands Spids, er det dog endnu meget anseligt. Efter hvad der læses om Bullestenssandets Forhold til Skovarien, skulde man vente, at Eg her havde Magten. Og dog er det Bøgeskove i Ordets bogstavelige Forstand; thi faa Bøgeskove ere saa rene for Eg. Alligevel er den Formening, at man her skulde træffe Eg, kun urigtig med Hensyn til Tiden. Silkeborg Skove have i Aarhundreder været berømte for deres Rigdom paa Ege. Det er bekjendt, at Christian den Fjerde derfra forsynede sig til mange af sine Bygningsforelagender, ja endnu hører man ofte tale om de Silkeborgske Skoves Rigdom paa Eg; men det er sjeldent, at der af disse 1000 Tønder Land store Skove udvises nogen Eg; Alt er Bøg. Ilvad de øvrige ovennævnte Skoves tidligere Rigdom paa Eg angaaer, da kan denne godtgjøres af en Synsforretning fra 1645. 19