De Danske Skove

endog ældre end Bøgene i Bøgeskoven. Halds Bøgeskov, som ligger Sydost for Egeskoven, uden at være sammen- hængende dermed, er en med Bøg aldeles dækket Halvø, der skyder sig ud i Hald Sø; Høgens Kroner danne den skjøn- neste Hvælving over Halvøen. Da dette Træ her har fundet en passende Jordbund, ere de andre Træarter aldeles for- svundne, og vi have her en ren ublandet Bøgeskov. Efter Udseendet at dømme ledes man let til den Tro, at Bøge- skoven her er gammel; thi den har Præget af Soliditet og Ælde; den vilde derved imidlertid danne en Undtagelse fra de omgivende Skove og Skovrester, hvor Egen overalt er fremherskende, og efter Traditionen har dette ogsaa været Tilfældet her. Gamle Folk kunne nemlig mindes, al der kun var faa Bøge i denne Skov, og at den hovedsagelig var Ege- skov. Som Vidnesbyrd herom staaer der endnu mange Ege- stubbe omkring i Bøgeskoven. Ogsaa i Sødal Egeskov har Bøgen trængt sig ind; den udbreder sig fra Syd imod Nord og udgaaer fra nogle gamle (5 å 6) Bøgetræer, der indtil for nogle Aar siden have staaet i Skovens sydligste Del. Der i Nærheden findes de fleste og de største Bøge, men de ere unge, vel neppe 20 Aar gamle. Jo længere man kommer bort fra de gamle Bøges Plads, desto færre blive de unge Bøge, og desto yngre. Under Egen findes hyppig Enebær, men hvor Bøgen er kommen frem, synes Enebærtræet at aftage. Naar Egeskovene paa dette Strøg altsaa befinde sig i Fred for Menneskets Mishandlinger, som udsætte dem for Vestenvindens trykkende Paavirkning, og Bøgen ikke er alt- for langt borte, forvandle de sig snart til Bøgeskove. Mang- foldige Egeskove paa Rullestenssand have naturligvis nydt en saadan P'red, og de ere ogsaa gaaede over til Bøgeskov.