De Danske Skove

287 I Slesvig optræde smaa Egeskove af samme Natur som de jydske, saaledes endel afLindetskov og Dravitskov samt ved Volstrup, Syd for Flensborg. I Sydslesvig henhøre hertil Hadeby Skov samt endel af Trenens Skovland, saaledes Sko- vene ved Øster-Orsted og ved Vester-Orsted. Der er dem, der mene, at ligesom Østkysten har Bøgen som sit Skovtræ, saaledes er Egen karakteristisk for Kulle- stenssandryggen ; men at det ikke er saa, fremgaaer af det Følgende, hvor det vil blive vist, at de jydske Egeskove kun ere et Overgangsstadium, der staaer paa et uholdbart Punkt. Ved Mishandling af Mennesket i Forening med Vinden for- vandles de nemlig til Purrer, medens de ved at fredes og be- handles med lidt Omhu blive til Bøgeskove: Hald Egeskov er saa heldig at blive omhyggelig behandlet, og Bøgen, som i Reglen ikke længe lader vente paa sig, naar en Egeskov frembyder den Fred og Hyggelighed, som den behøver, har ogsaa indfundet sig her. Det var fra Vest og Sydvest, den trængte sig ind i Skoven, og den udbreder sig mere og mere Aar for Aar. Den vinder især Terrain paa de høiere liggende Steder. I den østlige Halvdel findes endnu saa godt som ingen Bøge, men derimod i den vestlige Halvdel, og da mest i den sydvestlige Del, der ogsaa er nærmest ved Bøgeskoven. Paa Mansas Kort findes en Del af Halds Egeskov betegnet med Navnet »Ørnebjerg«. Her er det især, at Bøgen har faaet Indpas , og Ørnebjerg er ved nogle Smaapartier Bøge- skov hist og her, saa at sige, i Forbindelse med Bøgeskoven, saa at Frøet ved Blæst eller Fugle nok kan føres derhen. Den Syd for Ørnebjerg paa Mansas Kort afsatte lille Firkant er dog Egeskov, men imellem den og Bøgeskoven er der nogle Smaapartier Bøgeskov, saaledes som ved Bæklund, hvor Høgene ere meget gamle, ja efter lir. Krabbes Formening