De Danske Skove

største Ege holde 10—18 Tommer i Tverinaal og staae i 20 Fods Afstand. Dise Ege stræbe naturligvis efter at antage de regelmæssige Egeformer, men de støde paa Vanskelig- heder, ikke i Jordbunden, men i Vestenvinden, der bevirker en ensidig Udvikling af Kronen, ligesom Stammen, opvoxet under Vindens Tryk, bliver kroget. Disse Ege ere oftest uskjønne, hvilket dog i Reglen ikke gjælder saa meget om dem, der staae i Hald Egeskov, som om dem, der findes i de andre tilsvarende Egeskove. Det er en Vildfarelse at troe, at dette Jordsmon ikke formaaer at frembringe 3 — 4 Fod tykke Ege; men Jordbunden og Vinden bevirke, at dertil vilde medgaae en uforholdsmæssig lang Tid, og Eieren fore- trækker derfor at benytte Træerne i en tidligere Alder. Den saakaldte Tve-Eg i Haneved Skov viser ogsaa, hvilke Ege selv denne Jord kunde frembringe, naar den fik Tid og Fred. Nogle Mil fra Halds Egeskov ligger Sødals Egeskov, der nærmer sig til Østkystens Egeskove, idet her er nogen Hassel- underskov. Af samme Natur som Halds Skov ere føl- gende Skove: Borre Skov, Alderup Skov, Vcierslev Krat, Folby Krat, hvilke smaa Skove ligge i Grevskabet Frisen- borg. Nordvest for Silkeborg er Charlottenlund og Sinding Skov. Ja man træffer endogsaa Egeskove meget længere mod Vest; saaledes findes der to utvivlsomme Bester af Egeskov ved Breiningegaard, to Mil fra Kingkjøbing, og Nørholm Lund ved Varde, paa det første Sted blandet med Birk, Aim og Ask, paa sidste Sted med Underskov af Hassel og Køn. Sønden for Silkeborg træffes Kolben, Vinding, Græd- strup og Dauding, hvilke alle ere smaa Egeskove; længere mod Syd er der en Egeskov ved Kollerup, to Mil Nordvest for Veile.