De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Egekrat og Egepurrer, og antages langt tilbage i Tiden at
have været forenet med Egeskove ved Løvel og Kistrup, hvor
der nu ligeledes kun findes Krat og Purrer. Af det Foranførte
og da der ikke kan være Tvivl om, at i alt Fald den langt
overvejende Del af disse Egepurrer og Krat ere Kester af
tidligere Egeskove, vil det være indlysende, al Omegnen ved
Viborg, der nu er temmelig bar, i en ikke fjern Fortid har
været vel forsynet med Skov.
Et Blik paa Skovresterne i Viborgegnen gjør et ned-
slaaende Indtryk. Vi finde Skovenes Spor spredte over tiere
Kvadratmile, hvilket giver os et Billede af Skovforstyrrelse,
Skovødelæggelse, kortsagt den letsindigste Brug af Skoven.
Og det er efter al Sandsynlighed først i forrige Aarhundrede,
at den store Del af dette Ødelæggelsesværk er foregaaet.
Bonden, som kun tænker paa de øieblikkelige Fornødenheder,
sælger sin Skov uden at betænke, at i Læ bag Skoven trives
baade Planter og Dyr.
Og dog var dette Skovbrug ikke indskrænket til Viborg-
egnen: det strækker sig over hele Jylland. Men det er
kun der, hvor Vestenvinden trykker paa Landet, at Skoven
ikke kan reproducere sig.
Hvilken Velsignelse vilde det ikke have været for Landet,
dersom Storaaens Skrænter havde været skovdækkede, hvilket
Gode vilde del ikke have været for det godt befolkede skov-
løse Harsyssel eller Hammerum Herred. Tænke vi os en
lløiskov paa 1000 Tønder Laud paa den Grund, som nu (læk-
kes af Egekrat ved Breining, hvilken Lykke vilde det
ikke have været for Kingkjøbingegnen, og hvad der ligger
Vest derfor — Egne, om hvilke vi fra Barnsbeen have den
Forestilling, at de ere skovløse, og at de ere bestemte til at
være skovløse.