De Danske Skove

32 der saadanne Egeskove, eller ogsaa ere de svundne ind til botaniske Mærkeligheder, saaledes Ulkebølskov paa Als, Ege- skoven i Grønholtshegn paa 3die Kronborg District, Fred- skoven ved Einsiedelsborg. Iler ved Kjøbenhavn kan Char- lottenlund give en Forestilling om en Egeskovs Udseende. Dersom vi kjendte Skovenes Sammensætning for 200 Aar siden, vilde vi kunne paavise mange naturlige Egeskove, hvoraf nogle først i dette Aarhundrede, da Skovene ere bievne fre- dede, ere forsvundne. Afkom af de gamle Egeskove ere tildels de Ege, som staae spredte omkring i Bøgeskoven, hvori der næsten i alle Skovegne paa Øerne er indsprængt flere eller færre Ege, saaledes at der i nogle Bøgeskove kan regnes 5 hug- bare Ege paa en Tønde Land (140 hundredeaarige Bøge), i andre en Eg paa en Tønde Land, i atter andre en Eg paa tre Tønder Land og i nogle Bøgeskove endnu færre Ege. Paa Østkysten af Halvøen findes Egen ogsaa ind- blandet i Bøgeskove, og i enkelte Egne, til Exempel Aaben- raa’s Skove, ere Egene talrige, men i Reglen ere Øst- kystens Skove fattigere paa Eg end Øernes, og rene natur- lige Egeskove ere her endnu sjeldnere end paa Øerne. Den stærke Forbrug af Egetømmer har ladet mange Egeskove for- svinde; thi Egene kunne ikke saaledes som Bøgene forynge sig, fordi de unge Ege stadig blive undertrykkede af andre Træarter, som bemægtige sig den gamle Egeskovs Grund. Som Følge deraf har Egeskoven rømmet den frugtbare Øst- kyst og trukket sig ind i Landet, hvor Jordbunden, som i Reglen her er Rullestenssand, i Forening med den isolerede Beliggenhed har vanskeliggjort Adgangen for Bøgen. Nogle Naturforskere have derfor sagt, at Egen paa Halvøen hører hjemme paa Hulles ten s sand, hvorimod Bøgen hører