De Danske Skove

33 hjemme paa Bul les tensler; men dersom det forholdt sig saaledes, vilde Egens Forekomst i Jylland være i Modsigelse med den Maade, hvorpaa den forekommer paa Sælland og Smaaøerne, hvor Egeskovene i Reglen staae paa den frugt- bare Jordbund. Paa Kullestenssandet paa Halvøen findes mange smaa Egeskove som Uøiskov men især som Lavskov. De Forhold, som have vanskeliggjort Bøgens Adgang til disse Skove, og som ere omtalte ved dette Træ, have bevaret Egen. En Typus for de jydske Egeskove paa Hullestenssand afgiveril aid Skov ved Viborg, navnlig er den Del, som benævnes Langskoven, en ren Ege- skov. Underskoven er her erstattet af Enebær, der danner en saa læt Bedækning over Jordbunden, at Egeopvæxten derved vanskeliggjøres. De største Ege holde 10—18 Tommer i Tvermaal og staae i 20 Fods Afstand. Egeskove kunne træffes paa hele Kullestenssand-Ryggen lige ned til Rendsborg, skjøndt de langt fra ere almindelige. Nordvest for Silkeborg ligger saaledes Charlottenlund, Syd for Silkeborg Grædstrup Skov, Nordvest for Veile Kollerup Skov. I Slesvig henhører hertil et Stykke af Linnetskov samt nogle Skove ved Trenen, Kerlöh og Øster og Vester Ørsted Skov. Livor Trykket paa. Skovene bliver haardere, indsvinde disse smaa svage Egeskove til Egekrat, som ere langt hyppigere paa de jydske Sandbakker end Egeskovene og natur- ligvis især findes Vest for Egeskoven og for Skovbæltet. Saa- ledes paa Estvadgaards Ilede, paa de nordlige Skrænter af Sloraaen Vest og Øst for Holstebro, i Margrethelund og Krarup Krat Vest for Viborg, i Breining Sogn 2 Mil Øst for Ring- kjøbing, Funder Krat. Vest for Silkeborg, Lunderup Krat Vest 3