De Danske Skove

34 for Varde, Krattet paa Kalslund Ilede Øst for Kibe, paa Arrild Hede i Nordslesvig, endelig Kropperbusk i Sydslesvig. Da denne Skovform ikke er oprindelig, men fremkaldt ved Mishandling, følger deraf, at den under samme Betingel- ser kan vise sig paa Østkysten; dette er saaledes Tilfældet paa Grenaa Halvø ved Fjeldskov og ved Volstrup, Syd for Flens- borg. I Almindingen paa Bornholm er Egen ligesom i andre Skove, der ikke ere komne under Bøgens Herredømme, meget hyppig, og her optræder den i tvende Former, nemlig den almin- delige Sommereg (Quercus Robur pediinculata), men langt hyppi- gere er Vinteregen (Quercus Robur sessiliflora), »som her paa »adskillige Steder opnaaer en meget betydelig Størrelse, men »formedelst det klippefulde Terrain, som sædvanlig bevirker »dens tidlige Død, i Reglen holdes som Krat, idet en almin- »delig Omhugning foretages, hvorefter der fremkommer en »Underskov af Rodskud«*). Nogle have troet, at Forskjellen imellem de tvende Egeformer skulde have stor Betydning for Egens Historie og Udbredning i Danmark, hvilket man grun- dede paa den Formodning, at den i Tørvemoserne bevarede Eg skulde være Vin leregen, samt at Purrerne paa Halv- øen hovedsagelig skulde være dannede af den samme Form; men dette stemmer ikke med Virkeligheden. Den fossile Eg i Tørvemoserne er Sommeregen, og Purkrattene ere i Reglen dannede af den samme Art, uden at jeg derfor vil benægte, at Vinteregen kan danne Purkrat i de Egne, hvor den op- træder i Iløiskoven, men det er meget sjeldent. Udenfor *) Schjøts’s Bidrag til Bornholms Flora i naturhistorisk Forenings Med- delelser 1850, Side 50. 7