De Danske Skove

38 Form bedst stemmer overens med den ægte nordiske Hvid- birk*), som optræder paa den skandinaviske Halvø, i den nordlige Del af de russiske Skove og paa de mellemeuropæiske Bjerge, hvorimod Skov birken er fremherskende paa Slet- terne i Tydskland. Birkene i Iløstmark Skov og i Losemølle Skoven (Øst for Tiis Sø) nærme sig derimod til den nordiske llvidbirk, og maaske er det Samme Tilfældet med alle de Birkehøiskove, som staae paa Kjær- og Torvebunden. Nær beslægtet her- med er den buskagtige Dunbirk paa Moserne; forresten er det ikke sjeldent, navnlig i Jylland, at træffe paa Birke, som hverken bære Skovbirkens eller 11 vidbirkens Karakter, men afvige fra begge, hvorfor Floristerne ogsaa have delt de tvende Arter (Hvidbirken og Skovbirken) i flere Arter, som dog sandsynligvis skylde de forskjellige Voxesteder deres Tilbli- velse ; og da der existerer saa mange Overgangsformer imel- lem dem, er det gjerne muligt, al ogsaa Hvidbirken og Skov- birken i Grunden lienhøre til samme Art, saaledes som denne ogsaa var opfattet af Linné og i nyere Tid af Spach, og at det er Birkens store Tilbøjelighed til at variere, der har frem- bragt saavel disse tvende Arter, som de mange andre, der alle før vare indbefattede under den Linnéiske Betula alba. Dersom dette forholder sig saaledes, vil der ikke være noget til Hinder for at antage, at Skovbirken nedstammer fra den fossile Mosebirk, hvorimod man ellers maa betragte Skovbirken som indvandret fra Tydskland. Den systematiske Oversigt over de danske Birkeformer kan efter Ovenstaaende saaledes sammen- fattes: Den Linnéiske Betula alba blev delt i to lloved- ’) Mere fuldstændigt er dette omtalt i min Afhandling om de nord- sæJlandske Skovmoser, Side 28.