De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
39 arter, A) Betula verrucosa (Skovbirken), som forekommer i mange danske Skovegne, og B) Betula glutinosa (Hvidbirken); af den sidste findes i Danmark idetmindste 3 Former: 1) Dunbirken (Betula pubescens), almindelig som Busk paa Moser, 2) Betula carpathica, som Træ i Iløstinarkskov, 3) Den fossile Mosebirk. El. Kødellen (Alnus glutinosa) bedækker de sumpige Ste- der i Skovene især i Bøgeskoven, og da nu Jordsmonnet i denne i Reglen er ujævnt, saa at smaa eller større sum- pige Lavninger deri ere hyppige, ere de fleste Bøgeskove opfyldte med smaa Elleskove eller Ellemoser. Da det er lettere at rydde Bøge end Elle, blive disse undertiden spa- rede, naar Bøgeskoven forvandles til Agerland, derfor findes paa Bøndermarkerne i Nordslesvig hyppig Ellekrat midt i Marken. Rødellen elsker en sumpig Jordbund, og alene her forekommer den i rene Bevoxninger. Enkelte Træer kunne imid- lertid vænne sig til Ilaardbund og opnaae der ofte en høiere Alder og en skjønnere Form, end paa den sumpige Jordbund. I Nørreskoven paa Als findes saaledes Elle, som ere ind- sprængte i Bøgeskoven. Denne Ellens hyppige Forekomst i Bøgeskoven vil i Fremtiden i mange danske Skovegne undergaae en stor For- andring; thi der har vist sig en saa stor Dødelighed blandt Ellene, at de i den nyeste Tid ere forsvundne fra mange Skovegne og have givet Plads for andre Træarter. Dette gjælder navnlig om Als, Smaaøerne og om en stor Del af Fyen og Sælland. Paa Halvøens Østkyst holder Ellen sig bedre. 1 Skodsbøllegaard Skove ved Graasten voxer den med stor Frodighed, og i det Hele taget have Ellene paa Østkysten*) ’) Alene i flere Egne i Angel have Ellene havt samme Skjæbne som paa Øerne.