De Danske Skove

40 bevaret deres gamle Væxt og Sundhed og ere ikke affældige som paa Øerne. 1 Haderslev og Veile Amter ere Elleskovene i god Stand. Ellen danner en væsenlig Bestanddel af Sko- vene i Hads Herred, som ligger Nord for Ilorsensfjord. Ru- gaard ved Grenaa har ogsaa gode Elleskove. Men i ingen anden Skovegn naaer Ellen i vor Tid en saadan Udvikling som i Kystskovene, der strække sig fra Mariagerfjord i nordlig Retning op forbi Limfjorden ind i Kjærherred, paa hvilken Strækning Ellen danner Ilovedbestanddelene af smaa og store Skove. Hvidellen (Alnus incana), anføres i Floraerne som el dansk Træ, og naar man vilde dømme efter den Frodighed, hvormed den voxer hos os, kunde man heller ikke tvivle derom. Intet fremmed Træ har saaledes som Flvidellen bidt sig fast i den danske Jordbund, og det i den Grad, at det er vanskeligt at udrydde den; tbi selv naar Slammen afhug- ges lige ved Roden, udsender denne en saa stor Mængde Knopper, at de heraf opvoxede Træer indtage et meget større Areal end Modertræet. Hvidellen er almindelig i Statsskovene i Nordsælland, saaledes i Gjelte Skov, Bagsværd Skov, paa andet Kronborg Distrikt o. s. v. Imidlertid er Træet ikke vildtvoxende i Egne, som dog ligge nordligere end Sælland, saaledes mangler det ikke alene i Jylland, men ogsaa i Skaane og Ilalland og kommer først igjen oppe ved den norske Grændse. De ældre danske Florister kjende heller ikke Hvidellen som et dansk Træ; saaledes mangler den hos Kylling (1688) og i de Recensioner af Kyllings Arbeide, der ere leverede af Tyge Holm (1760) i Linné’s Amoenitates og af Bang i Ponloppi- dans Atlas (1763). Ja Træet er ikke engang omtalt i den første Udgave af Ilornemanns Plantelære (1796), hvorimod det nævnes i den anden og tredie Udgave som »et dansk Træ,