De Danske Skove

41 »voxende paa fugtige Steder i Danmark, sjælden«, og saaledes omtales det ogsaa af Dreier. Først i Langes Flora (1851) yttres, at Ilvidellen »maaske ikke er vildtvoxende«. At man saa sildigt er bleven opmærksom paa Ilvidellen, hidrører der- fra, at den først blev indført her i den sidste Del af det fol- rige Aarhundrede, og dette skyldes sandsynligvis von Lan- gen, der maaske under sit Ophold i Norge havde faaet For- kjærlighed for delte Træ. Men senere er man bleven ved med at plante Hvidel, især i Statsskovene, ligetil den nyeste Tid, da Mange have erklæret den for et daarligt Pro- dukt, der staaer tilbage baade for Rødellen og Asken, hvor- for de have stræbt at udrydde den igjen. Udryddelsen har imidlertid store Vanskeligheder, da Træet er meget seig- livet. I de ufrugtbare Skovegne, t. Ex. paa andet Kronborgske Distrikt, er man derimod mere tilfreds med Ilvidellen. Den anvendes nu især ved Plantninger paa Heder og Klitter. Ask. Den Træart, som næst Bøgen især er bleven mest be- gunstiget ved det moderne Agerbrug og Skovbrug, er Asken (Fraxinus excelsior). I de frugtbare Skove især paa Sælland og Smaaøerne trænger Asken ind i Skovene og danner der anselige Bevoxninger; det er saaledes Tilfældet i den største Del af Laalands Skovland. I den Del af Falster, hvis Jordbund stem- mer med Laalands, paa Møen og i Sydsælland har Asken en stor Udbredning, saaledes i de Petersgaardske Skove paa Grev- skabet Bregentved og endnu mere i Vemmetofte Skove. I Sorø Skove optræder den vel i det sydlige Distrikt, men mere i det nordlige, navnlig i de smaa Skove, saaledes i Mørnp Skov og i Enemærke. I de mere vestlig beliggende Skove ved Tiissø danner Asken ofte rene Bevoxninger, der-