De Danske Skove

45 Side kunne vi forfølge denne Lønart over det sydlige Fyen, hvor den er almindelig, over Thorseng, Langeland til Laaland, Falster og Sydsæliand. Paa dette Strøg forekommer dette smukke Træ i mange Skove, som staae paa en frugtbar Jord- bund, og griber ofte stærkt om sig, hvor der opstaaer Aab- ninger i Skoven; alligevel er det tvivlsomt, om Lønnen her- overalt er vildtvoxendc eller maaske oprindelig dyrket. Naur en har i Danmark sit Hjem i Kystskovene fra Als til Møen, men aftager stærkt mod Nord; den optræder enten som Busk i Underskoven eller som et Træ i Højskoven og opnaaer der en Høide af omtrent 40 Fod. Som Underskov under Egen træffe vi den paa Laaland, i Christiansholm-, Bremersvold-, Hardenberg- og Knuthenborg Skove. Paa Fal- ster er den heller ikke sjelden, saaledes i Askehaven*) ved Korsclitze, i Hanenau og Bruntofte Skove. Det Samme gjæl- der om Møen. I del sydlige Sælland har Nauren havt en stor Udbredning, saaledes i de Petersgaardske Skove, Stensby Skov og Viemose.**) Paa Øerne ved Holstenborg er Nauren meget alminde- lig og opnaaer en Størrelse af | Favn; men længere mod Nord bliver den sjelden. I lløistrup Skove, i Konge Sko- ven, i Slaagaards Skov, i Kjederup Tyk og Egevænge findes flere eller færre Naur spredte i Skoven uden at danne nogen væsenlig Bestanddel af samme. I Basnæs Egeskov er der enkelte. Træer, derimod mangler Nauren aldeles i Gunderslevholm og Kastrup Skove. I Sønderskovén ved Sorø *) Her blev der 1826 talt 256 Naur. ’’) Taxationen for 1819 angiver 14,000 Bøge og 3080 Naur i Stensby Skov, som er 583 Tdr. Land stor, og 2000 Naur i Viemose, 742 Tdr. Land stor.