De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
50 end Birken, hvilket ikke kan forklares af dens Selvsaanings- evne, thi ad denne Vei er dens Udbredniug afhængig af ganske særegne Betingelser; men deraf, at den ligesom Lin- den har en seiglivet Rod, som i høiere Grad end hos nogen anden Træart er istand til at skyde Knopper. Vi kunne der- for træffe dette Træ paa de ufrugtbare Pletter i Bøgeskoven,, især i Udkanten; naar Skoven mishandles saaledes, at Jord- bunden udmagres, griber Espen om sig og bemægtiger sig de Strækninger, som rømmes af de andre Træarter. Hyppigere er Espen i de smaa Skove, der endnu ikke ere komne under Bøgens Herredømme, saaledes i Bøndernes Skove paa Bornholm, ligeledes i Hald Egeskov ved Viborg, hvor der fremtræder store, smukke Exemplarer af denne Træart. I Selskab med Egen forekommer den ogsaa almindelig i Ege- krattene paa Heden, men paa Grund af den magre Jordbund ere dens Blade her tre Gange mindre end i Hald Egeskov. Forøvrigt forekommer den ikke altid paa Heden blandet med Eg, undertiden kan den her være eneherskende. Paa Jyl- lands Heder er der især Leilighed til at beundre Espe- røddernes Seiglivethed; thi naar Lyngen bortryddes, dækkes Jordbunden ofte med Skud fra de gamle Rødder, der hidtil have været skjulte. Ogsaa i de Skove, der staae paa en frugtbar Jordbund, saaledes i Rudbjerggaard Skov, overraskes man ofte ved tal- rige Espe, som udmærke sig ved en frodig Væxt; de staae ikke altid spredte imellem de andre Træarter, men danne ogsaa smaa rene Bevoxninger. Det Samme kan man træffe i Slemminge Hestehave ved Giesegaard. Men altsom Skovene befries fra de Hindringer, som hidtil have hæmmet Træ- væxten, altsoni den regelmæssige Skovbehandling vinder større Ornraade, forsvinder Espen, og mangen en Skovrider bevidner