De Danske Skove

50 end Birken, hvilket ikke kan forklares af dens Selvsaanings- evne, thi ad denne Vei er dens Udbredniug afhængig af ganske særegne Betingelser; men deraf, at den ligesom Lin- den har en seiglivet Rod, som i høiere Grad end hos nogen anden Træart er istand til at skyde Knopper. Vi kunne der- for træffe dette Træ paa de ufrugtbare Pletter i Bøgeskoven,, især i Udkanten; naar Skoven mishandles saaledes, at Jord- bunden udmagres, griber Espen om sig og bemægtiger sig de Strækninger, som rømmes af de andre Træarter. Hyppigere er Espen i de smaa Skove, der endnu ikke ere komne under Bøgens Herredømme, saaledes i Bøndernes Skove paa Bornholm, ligeledes i Hald Egeskov ved Viborg, hvor der fremtræder store, smukke Exemplarer af denne Træart. I Selskab med Egen forekommer den ogsaa almindelig i Ege- krattene paa Heden, men paa Grund af den magre Jordbund ere dens Blade her tre Gange mindre end i Hald Egeskov. Forøvrigt forekommer den ikke altid paa Heden blandet med Eg, undertiden kan den her være eneherskende. Paa Jyl- lands Heder er der især Leilighed til at beundre Espe- røddernes Seiglivethed; thi naar Lyngen bortryddes, dækkes Jordbunden ofte med Skud fra de gamle Rødder, der hidtil have været skjulte. Ogsaa i de Skove, der staae paa en frugtbar Jordbund, saaledes i Rudbjerggaard Skov, overraskes man ofte ved tal- rige Espe, som udmærke sig ved en frodig Væxt; de staae ikke altid spredte imellem de andre Træarter, men danne ogsaa smaa rene Bevoxninger. Det Samme kan man træffe i Slemminge Hestehave ved Giesegaard. Men altsom Skovene befries fra de Hindringer, som hidtil have hæmmet Træ- væxten, altsoni den regelmæssige Skovbehandling vinder større Ornraade, forsvinder Espen, og mangen en Skovrider bevidner