De Danske Skove

52 kræfter Rigtigheden heraf. Kylling (1688) siger: »Taxen voxer’ udi Skove ved Fjelderup« (i Randers Amt)*). Her- imod kan ikke indvendes, at Træet der har været plantet, thi man plantede vel ikke meget »udi Skove ved Fjelderup«, og forudsat at Kylling har fundet plantede Taxtræer der, er det uforklarligt, at han netop skulde omtale dem, som voxede ved en ubekjendt og afsides jydsk Landsby, og ikke hellere dem, der vare plantede ved Kjøbenhavn og i Herregaardshaverne**); endelig maa bemærkes, at Kylling kun nævner de Planter, som han anseer for vildtvoxende. Enebær***) (Juniperus communis) er meget udbredt i de bakkede Skovegne, hvor .lorden er sandig; den er der- for mest almindelig i Jylland, hvor den fremtræder i stor Mængde i mange Skove. Den er meget udbredt paa Grenaa Halvø, hvor der er eller har været Skov, saaledes ved Løven- holm, hvor den slaaer soin Underskov under Birken; i Hald Egeskov er der Steder, hvor den paa samme Maade staaer under Egen; ligeledes ere Himmelbjergets Skrænter paa mange Steder dækkede af Enebær. Udenfor Skovegnene optræder ’) Wilse, i Reiseiagttagelser, 5te Bind, Side 137, fortæller, at der gives Tax i en liden velfredet Skov ved Herregaarden Stougaard, lidt førend man kommer til Tørsing. Denne Angivelse er ganske mær- kelig. ”) Saaledes Taxen ved Elvedgaard, som nu har et Omfang af 9 Fod og allerede paa Fredrik den Andens Tid var et anseligt Træ. Enebær skuide egenlig skrives »Enber«. Paa Islandsk hedder Træet »Einebæi», paa Jydsk »Jenber«, hertil slutter sig de. celtiske Navne »Geneber« (Provence), »Genebra« (Italiensk), »Genévrier« (Fransk), »Juniperus« (Latinsk). Det er mærkeligt, at den jydske Benævnelse, der sandsynligvis kun i Skiivemaaden er forskjellig fra Geneber, saa meget afviger fra den tydske (Wachholder) og den norske (Brisk og Brusk), ligesom heraf fremgaaer, at Stavelsen »bær« ikke maa for- staaes som Stavelsen Bær, i Kirsebær og Stikkelsbær.