De Danske Skove

denne Træart paa Sandbakker, dels enkeltvis, dels, hvad der er sjeldnere, dannende hele Krat. I Sælland udmærker Helsingøregnen sig ved sine talrige Enebær, og paa Møen ansees dette Træ for at være karakteristisk for Klinten; ogsaa paa Bornholm og i Skaane er Enebær næsten overalt tilstede i Skovegnene. Det er derfor forrneget, naar Hornemann siger, at Enebær er sjelden i Danmark, thi Træet er udbredt over den større Del af Landet, navnlig paa Halvøen, men alligevel savnes det i mange Egne, saaledes i de frugtbare Skove, hvilket gjælder haade om Øerne og Østkysten. Mærkeligt er det, at det enten aldeles eller næsten mangler i Skovene ved Trene, uagtet Jordbunden her paa mange Steder stemmer med Træets Natur. Forresten er dets Voxekreds i Af- tagende, altsom den regelmæssige Skovdyrkning trænger frem, og Agerdyrkningen benytter de Sandbanker, som hidtil have været udyrkede. Endnu maa omtales Brombærklyngerens, Hosernes og Kristtornens Optræden i vore Skove. Disse Træarter ere vel ikke meget anselige, men de optræde i nogle Skovegne i en saadan Fylde, at de væsenlig bidrage til disse Skoves Karakter. Brombærklyngeren. Brombærklyngeren (Rubus) kan forekomme i alle danske Skove, men dens Hjem i Danmark er Skovene paa Østkysten af den sydlige Del af Halvøen, hvor den optræder med mange For- mer og i stor Masse. Den bedækker alle Lysninger i Skoven, gjennemtrænger Krattene og Underskoven og fylder Grøfterne og Skovhegnene med sine bueformige , tornede Stængler. Naar Vindfælderne eller Hugsterne danne Aabninger i Bøge-