De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
denne Træart paa Sandbakker, dels enkeltvis, dels, hvad der
er sjeldnere, dannende hele Krat. I Sælland udmærker
Helsingøregnen sig ved sine talrige Enebær, og paa Møen
ansees dette Træ for at være karakteristisk for Klinten; ogsaa
paa Bornholm og i Skaane er Enebær næsten overalt tilstede
i Skovegnene. Det er derfor forrneget, naar Hornemann siger,
at Enebær er sjelden i Danmark, thi Træet er udbredt over
den større Del af Landet, navnlig paa Halvøen, men alligevel
savnes det i mange Egne, saaledes i de frugtbare Skove,
hvilket gjælder haade om Øerne og Østkysten. Mærkeligt er
det, at det enten aldeles eller næsten mangler i Skovene ved
Trene, uagtet Jordbunden her paa mange Steder stemmer
med Træets Natur. Forresten er dets Voxekreds i Af-
tagende, altsom den regelmæssige Skovdyrkning trænger frem,
og Agerdyrkningen benytter de Sandbanker, som hidtil have
været udyrkede.
Endnu maa omtales Brombærklyngerens, Hosernes og
Kristtornens Optræden i vore Skove. Disse Træarter ere vel
ikke meget anselige, men de optræde i nogle Skovegne i
en saadan Fylde, at de væsenlig bidrage til disse Skoves
Karakter.
Brombærklyngeren.
Brombærklyngeren (Rubus) kan forekomme i alle danske
Skove, men dens Hjem i Danmark er Skovene paa Østkysten af
den sydlige Del af Halvøen, hvor den optræder med mange For-
mer og i stor Masse. Den bedækker alle Lysninger i Skoven,
gjennemtrænger Krattene og Underskoven og fylder Grøfterne
og Skovhegnene med sine bueformige , tornede Stængler.
Naar Vindfælderne eller Hugsterne danne Aabninger i Bøge-