De Danske Skove

54 skoven, overtrækker Brombærklyngeren hurtig Jordbunden, og idet den forhindrer Skovtræernes Opvæxt fra at komme frem, bliver den en Vanskelighed for Bøgeskovens Foryngelse paa Halvøen. Brombærklyngeren udmærker sig her ikke alene ved sin Talrighed, men ogsaa ved sin Formrigdom, thi der findes paa det omtalte Strøg mere end tyve Former, som af Nogle betragtes som Arter, af Andre som Afarter af II. fruticosus Linné. Det er især paa Skovbakkerne omkring Fjordene, at Brombærklyngeren optræder i hele sin Talrighed og Mang- foldighed, navnlig ved Kiel, Flensborg, Kolding, Veile. Herfra er den i Aftagende til de tre Sider. Skovene inde paa Halvøen ere nemlig, selv om de staae paa en god Jordbund, fattige paa Brombærklynger, t. Ex. Mattrup Skov og Estrup Skov (imellem Kolding og Bibe), alene med Undtagelse af Jarls Skov, hvor der forekommer mange Former af Slægten. Ogsaa mod INord er Slægten aftagende i Styrke. Allerede i A arhu segnen er der faa Former, orn end Individerne endnu ere talrige; længere mod Nord, t. Ex. i Frysenborg og Vendsyssels Skove, er det fattigt saavel paa Former som paa Individer af Brombærklyngeren. Mod Øst er den vel i Aftagende i Fyen, men er der dog endnu stærkt fremtrædende i liere Skove, saaledes ved Lan- gensø og i Svendborgegnen. I Sællands Skove savnes der- imod den frodige Vegetation af denne Slægt, og det ikke alene i Sandegnene, men ogsaa i de Skove, der staae paa Lerbund, om end enkelte Skovegne t. Ex. Sorøegnen ere rigere derpaa end de Heste andre sællandske Skovegne. Møen, som i plantegeografisk Henseende afviger fra Sælland og stemmer med Østkysten af Halvøen, er ogsaa rig paa For- mer af Brombærklyngeren. Selv orn den paa Sælland og Laa- land, saaledes soin i Stensore og i Knuthenborg Skove, frem- træder med en frodig og talrig Vegetation, bliver den her