De Danske Skove

55 aldrig skadelig for Bøgeskovens Foryngelse, saaledes som paa Halvøen. Rosen. Om Ro s en s lægten gjælder i det Hele taget det Samme: den fremtræder med mange Former netop i de Egne, der ere saa rige paa Brombærklyngeren, og er i Blomstringstiden til største Prydelse for disse Skovegne. Enhver, som færdes her i Slutningen af Juni Maaned, vil have bemærket den rige Flor af vilde Roser paa Hegnene, navnlig langs Skov- vejene. De Arter, som her især optræde, ere Rosa canina L. med Afarterne collina og dumetorum, mollissiina Willd, tomentosa Sm. og rubiginosa L. Alligevel er ftosenslægtens Optræden ikke saa karakteristisk for Østkysten af Halvøen som Brombærklyngeren; thi de samme Arter kunne findes paa Sæl- land, hvor de i enkelte Egne, t. Ex. ved Helsingør, optræde ligesaa talrig som paa Halvøens Østkyst. Kristtornen. Kristtornen (Ilex aquifolium) har derimod i Dan- mark en saadan Voxekreds, al den bliver en karakteristisk Forskjel imellem Halvøens og Sællands Skove, i hvilke sidste den aldeles mangler. Den findes næsten paa hele Halvøens Østkyst, og i nogle Egne groer den saa frol dig, at den vanskeliggjør Skovdyrkningen. Uagtet den i Haver kun med Vanskelighed lader sig opelske, udbre- der den sig dog meget i de Skove, hvor den hører hjemme, tildels ved sine underjordiske, krybende, rodskydende Grene, hvortil kommer, at den af alle danske Træarter er den eneste, som kan trodse Bøgens Skygge. Medens den for Skovdyrkningen ubehagelige Brombærklynger henblegner, naar den aabne Kratskov forvandles til Bøgeskov, kan dette ikke