De Danske Skove

60 træer; thi naar disses Frø tilfældig kommer til at udvikle sig i Skoven eller andetsteds, bliver Træet, som deraf fremspirer, et vildt Pæretræ, som i Udseende i høi Grad afviger fra de dyrkede. At de Pæretræer, som forekomme paa Kjøben- havns Glacier, ved Eremitagen, i Ermelunds-Skoven o.s.v., have en saadan Oprindelse, kan vel ingen betvivle. Der er ogsaa en vigtig sproglig Grund lil at ansee Pære- træet for et fremmed Træ, det savner nemlig et Navn i det danske Sprog, hvilket ellers alle vildtvoxende danske Træer have, hvorved de allerede ved Sproget kunne adskilles fra de fremmede. Benævnelsen for Pæretræet er derimod dannet af Frugten, ligesom hos de fremmede Træer: Blommetræet, Ferskentræet, Valnødtræet og Morbærtræet. Misteltenen. Om flere danske Plantearter siges der, at de ere sjeldne, men Ingen tilkommer delte Prædikat mere end Misteltenen (Viscum album). Ilvad der gjør den sjelden, er ikke alene de faa Voxesteder, men de faa Exemplarer,- som findes paa hvert Voxested, og hvis Antal stadig saaledes aftager, at der er Steder, hvor Plantens Tilværelse er knyttet til et eneste Exemplar: naar nu dettes nærende Stamme falder, for- svinder Misteltenen fra Egnen. Det er i det sydlige Sælland og paa Laaland, at man kjender de fleste Exemplarer. Ved Elmue per Lindersvold voxer den frodig paa nogle Abild, men jeg veed ikke, hvormange der er; fra Peters- værft er den forsvunden; i Rosenfeldt Skov blev for nogle Aar siden fældet et Træ med en Mistelten, som Skovfogden ikke kjendte. Da man 1860 havde fældet en Naur i Koden paa Laaland, opdagede man en Mistelten derpaa. Paa Guld- borgland findes tre, hvoraf den ene, som findes ved Soesmark,