De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
61 har et anseligt Udseende: med sine to til tre Fod lange Grene danner den Buske, som skyde ud paa Stammen af en Abild; desuden optræder der tvende i S len sore, hvor de voxe paa gamle topstævnede Linde: Skuddene ere her meget smaa, og det Meste af Planten bestaaer at grønne Spirer, som ere en halv Tomme lange og skyde frem af den brune Lindebark. De Træer, som hidtil ere omtalte, frembyde i deres Ud- bredning en eller anden Særegenhed, som kan afgive Stof til Betragtninger. Der er andre Træarter, som vel ogsaa i deres Forekomst frembyde Særegenheder, der dog ere saa ube- tydelige, at man ikke kommer lil at afvige meget fra Virke- ligheden, naar man paastaaer om dem, at de ere udbredte over hele Landet; dette gjælder navnlig om de vildtvoxende Pilearter: Laurbær-Pil, Selje-Pil, Gran Pil, Øret Pil, Spydbladet Pil*), Rosmarinbladet Pil og Krybende Pil, om Tidsen — ikke i Skove —, om vild Snebolle, Hyld, Gedeblad, Kornel**), Ved- bende***), Stikkelsbær, Solbær, Bibs, tvebo og tvekjønnede ') Alene den spydbladede Pil (Salix haslata) har en bestemt Voxekreds i Danmark; det er en af de Plantearter, som det nordlige Jyl- land har tilfælles med det nordlige Sælland, den forekommer nemlig i Tibirke Mose, er almindelig paa Morsø, i Thy og Hanherrederne, men mangler i Sydsælland, paa Srnaaøerne, i Fyen og Slesvig, Efter Lange kunne Salix viridis, amygdalina, purpurea og nigricans be- tragtes som danske, men jeg antager, at. de alle ere indførte ved Kultur. ’•) I Kastrup Skov, Nord for Ringsted, som staaer paa Kridtgrus, danner Kornelen en Underskov, som næsten havde bredt sig over hele Sko- ven, men nu begynder at undertrykkes af den unge Bøgeskov. ’”) Det er bekjendt, at. Vedbenden blomstrer under særegne Forhold. Vordingborg- og Præstø - Egnen, hvor Naturforholdene synes at være i saa høi Grad gunstige for Trævæxten, er rig paa blom- strende Vedbender. Saaledes ved Snertingegaard og ved Peters-