De Danske Skove

62 Vrietorn, Benved*), Slaaen, Hægebær**), Abild, Hvidtjørn (den engriflede og den almindelige) og almindelig Røn. Efter at have betragtet de danske Træarters Voxekreds, gaae vi over til at undersøge, hvorledes de forholde sig til hverandre, naar de optræde i selskabelige Bevoxninger ellerSkove. Tilsyneladende er en Skov ikke andet end en Samling af Træer, som kun danne el Agregat og alene ved deres indbyrdes tilfældige Nærhed faae Udseende af et Hele, men i Virkeligheden er der et bestemt Forhold imellem de forskjellige Træer og Træ- arter. De paavirke hverandre, danne og omdanne hverandres Former og tilpasse sig efter hverandre, saa at de snarere maae betragtes som Dele af en Organisme, der optager og tilegner sig de naturlige Elementer. Med Hensyn til de for- skjellige Træarters Optræden i Danmarks Skove, da ere de høist ulige fordelte: medens der af en enkelt næsten i alle Skovegne træffes store selskabelige Bevoxninger, er der af flere andre Træarter kun faa rene Bevoxninger, idet de i Keglen forekomme spredte paa Pletter i Skoven eller ved Skovkanterne. Grunden til, at de optræde med forholds- mæssig faa Individer og som oftest ikke danne hele Skove, rnaa ikke søges deri, at de ere ufrugtbare eller savne Anlæg til at voxe selskabelig; thi enhver af vore Træarter er bestemt værft, hvor der paa en Egestamme voxe tvende Vedbender, af hvilke den ene 2 Fod over .lorden er | Fod tyk, den anden i 1 Fods Høide 9 Tommer. Egestaminen er 3 Fod tyk. ’) Benved udvikler sig bedst i Sydsælland og paa Smaaøerne; Træet kan der blive 15 Fod høit og Stammen henved 4 Tommer tyk. *’) Savnes i nogle Provindser, sandsynligvis især, hvor Skovene staae paa en god Jordbund, saaledes paa Smaaøerne.