De Danske Skove

63 til at skulle udbrede sig, og den vilde danne selskabelige Be- voxninger, naar den ikke blev forhindret af en anden Træart. De jydske Egekratte ere saaledes rene Egeskove, og det Samme gjælder om nogle E gesko ve i Sydsælland og paa Laaland ; sammesteds findes en Avnbøg Skov; paa nogle Øer har Linden dannet rene Bevoxninger; Birk ebevoxninger findes i Dravedskov ; Elleskove optræde paa Kyslen i det nordlige Jylland. Vi see heraf, at det. ikke alene er Bøgen, men ogsaa de andre Træarter, som gjerne ville være ene- herskende og udelukke de andre. De Momenter, som i Almindelighed bestemme, om en Plante- art kan groe og formere sig i et Land, ere de physiske Forhold: om Varme, Fugtighed og Jordnæring ere tilstede i det Maal, at Planten kan voxe og udvikle modne Frø. Men disse Forhold, som ere de bestemmende for den isolerede Plante, blive ikke afgjørende, hvor der er Tale om selskabelige fleraarige Bevoxninger, som tillige afhænge af, hvorvidt den ene Træart kan taale andre i sin Nærhed, eller i hvor høi Grad den ene Træart besværes eller lader sig paavirke af den anden. I denne Henseende er der en stor Forskjel, ikke fordi det ene Træ ved Uddunst- ninger eller Berøring kunde skade det andet, men fordi det afspærrer en Del Lys fra det andet Træ. Herved komme Lys- forholdene til at øve en langt større Indflydelse paa Skov- træernes end paa Urternes Tilværelse og Væxt. Den Kamp, som opstaaer paa Grund af Træarter- nes forskjellige Modtagelighed for de stedfindende physiske Forhold, viser sig deri, at de alle ville dække Jorden med Bevoxninger af deres Art.. Nogle Pilearter udsende saaledes en uhyre Mængde Frø. Den Masse af Vingefrugter, som i et enkelt Aar falder fra Asken, og som Vinden feier omkring, er saa stor, at den kunde dække hele Sælland med