De Danske Skove

64 Askeskove, naar Frøet fik Lov til at udvikle sig. Det Samme gjælder tildels om Birken og Almen. Fuglene besaae hvert Aar alle Skovene med Bønnefrø, og dog er det sjeldent at træffe selv smaa Rønneskove. S aal ed es trænger enhver Træart sig frem og vil danne Skov, og der er Strid og Trængsel i Skoven. Den ene Træart undertryk- ker den anden, ligesom det ene Dyr undertrykker det andel. Bøgen fortrænger Egen, Egen fortrænger Fyrren; den Træart, som er i Harmoni med de bestemmende physiske Forhold, faaer Magten. Kampen er imidlertid ikke uden Maal, naar Træet har faaet Bugt med Vanskelighederne, kan det i Bo udfolde sine Egenskaber og danne Skov efter sin Natur. I Fortidens Skove førtes Kampen imellem Espen, Birken, Fyrren og Egen. Denne Udvikling korn til Ilo derved, at Egeskoven som Overskov blev fremherskende i Landet. Egens Herredømme blev forstyrret derved, at Mennesket trængte ind i Skoven og maaske samtidig dermed Bøgen, som er Egens Overmand. Pen nye Træart, havde paa mange Steder stor Fremgang, men de naturlige og sociale Forhold standsede i mange Aarhundreder dens Udbredning; da disse vare fjernede, gjenoptog Bøgen Kampen paa alle Steder. Den nye Bøgeskov besatte nu alle danske Skovegne, og var det Resultat, hvortil de forskjellige Træarters Virksomhed har ført. Fyrren, Espen, Birken og Egen have Alle bidraget til at gjøre Jordbunden mod- tagelig for Bøgeskoven, som i sin naturlige (ikke mishandlede) Form først er bleven almindelig udbredt i vore Dage. I sin Fuldendelse fremtræder den med høie, ranke Stammer, hvis Kroner danne et sluttet Løvtag. Nedenfra seel synes Kronen at være lille, men i Virkeligheden er den saa stor, at den indtager en Trediedel eller en Fjerdedel af Træets Høide, og Løvtaget er saa tæt, at der ikke trænger saa meget Lys der-