De Danske Skove

65 igjennem, at nogen Træart kan friste Livet paa Skovbunden. Græsset kan ikke voxe i den gode Bøgeskov; af Urternes store Mængde er der kun ganske enkelte, som kunne nøies med den Lysmængde, der naaer til Jordbunden, naar Bladene ere udfoldede. Det er især Skovmærke og Skovsyre, der danne grønne Guirlander paa det brune Bøgeløv og ere levende Vidnesbyrd om, at Træernes indbyrdes Stilling er, som den sig bør. De følgende Kapitler ere et. Forsøg paa at vise, hvor- ledes de naturlige Forhold enten ikke hindre eller i høi Grad begunstige Bøgens Omsiggriben i de danske Skove, ved at undersøge, hvilken Indflydelse Varmen, Jordbunden, Fugtig- heden, Lyset og Selvsaaningsevnen øve paa Træarternes Fordeling i Skoven. Tredie Kapitel. Varmens Indflydelse paa Skovenes Sammensætning. Af de Momenter, som paavirke Planten, er Varmen det vigtigste; uden den er ingen Livsyttring mulig. Naar Planten har indsuget en vis Mængde Varme, spirer den, og efter al. have optaget en større Varmemængde, udvikler den Blade, Blomster og Frugt med spiredygtige Frø. Det er Sommer- varmen, som bevirker delte. Ogsaa .Vintervarmen har sin store Betydning; thi enhver Træart udfordrer for sin Til- værelse et Minimum af Vintervarme, og naar dette mangler, døer Træet. Ved at sammenligne- Træernes Polargrændse lære vi, at de ere i forskjellig Grad haardføre eller kulde- 5